Ritus er en hævdvunden eller fastsat norm for sakrale handlinger, ofte brugt synonymt med liturgi. Udtrykket kan have flere betydninger, fx selve den liturgiske form eller den liturgiske tradition i et bestemt geografisk område eller i en bestemt religiøs orden. I oldtidens Rom kunne visse ritualer udføres "efter græsk ritus".

Faktaboks

Etymologi

latin '(religiøs) sædvane'

I den romerskkatolske kirke findes fire såkaldt latinske riter, dvs. fire traditioner for, hvordan de liturgiske handlinger og ceremonier udføres; kirkeretligt set anses disse riter for ligeværdige: Den romerske, som er den mest udbredte, dvs. den romerske messe; den ambrosianske (ambrosiansk liturgi); den mozarabiske (mozarabisk ritus) og den gallikanske (gallikansk sang). Desuden praktiserer nogle få ordener, fx dominikanerne, mindre afvigelser fra den romerske ritus.

Inden for andre kristne kirker findes et antal ikke-latinske riter, fx de alexandrinske (koptiske, etiopiske), de antiochenske eller syrisk-occidentale (malankaresiske, maronitiske), de kaldæiske eller syrisk-orientalske, de byzantinske eller konstantinopolitanske (bl.a. græske, russiske) og de armenske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig