Stege Kirke

Omkring år 1460-1470 opførte man en forlængelse mod øst, der var udformet som en treskibet, hvælvet kirkehal og i sin første tid fungerede som kor. Før år 1494 ombyggede man det romanske skib, så der blev tilføjet sideskibe, der hver blev forlænget yderligere ét fag mod vest omkring det romanske tårn. Samtidigt med denne ombygning begyndte opførelsen af et nyt vesttårn. I begyndelsen af 1500-tallet er der øst for østforlængelsen opført et treskibet kor med tresidet afslutning. På korets nordside er der et sakristi fra 1907-1908.

Oprindelig var kirken en senromansk murstensbygning med apsis, kor og skib fra første halvdel af 1200-tallet. Det var den tid, da stormanden Jacob Sunesøn (død 1246) af Hvidernes slægt styrede Møn. Af skibets mure står der betydelige rester bevarede i det nuværende vestpartis midterskib, der i areal ganske svarer til det oprindelige skib.

I senromansk tid blev der meget hurtigt efter skibets fuldførelse tilføjet et tårn, hvis rester er indbyggede i det senere tilkomne sengotiske tårns mure. Der er i det bevarede murværk tegn på, at tårnets øverste del har været tvillingedelt, ligesom i Magleby Kirke på Møn. Tvillingetypen minder om Hvideslægtens kirker i Tveje Merløse Kirke og Fjenneslev Kirke, og det er derfor muligt, at Stormanden Jacob Sunesøn har været både kirkens og tårnets bygherre.

Forlængelsen mod øst skete måske omkring 1460-1470, efter at koret var brændt i 1457. Forlængelsen er bredere end det gamle skib; tre fag lang og bygget som en kirkehal med sideskibe af samme højde som midterskibet.

Forlængelsen har tjent som kor, hvorfor hovedalteret har skullet stå i dens østligste fag, hvilket nok er årsagen til, at det er gjort rummeligere end de andre. I det ydre markeres fagdelingen af støttepiller, og tilbygningen har bevaret de spidsbuede vinduer og rester i murværket af spidsbuede døre mod nord og syd. Bygningens østlige gavl er stadig bevaret med gotiske dekorationer bag det senere tilkomne kortag.

Før år 1494 fulgte en ombygning af skibet, der blev forhøjet, delt i tre hvælvingsfag og fik sideskibe, som imod vest blev forlænget med et fjerde, kortere fag. Det kortere fags afvigende dimensioner må antages at være bestemt af det romanske tårn.

Sideskibsmurene har støttepiller og spidsbuede vinduer. Mod syd er der en delvist bevaret dør, der stadig er i brug, mens den nordlige er lukket og delvis ødelagt. Sideskibenes gavle mod øst og vest har alle trappeformede kamtakker, men de varierer meget i udformningen af murblændinger, dvs. dekorative nicher.

Tårnet med de bæltemurede kridtkvadre begyndte man allerede at opføre samtidig med den store ombygning af skibet. Tårnets bredde blev bestemt af det romanske tårns. Tårnrummet får lys gennem et rundbuet vestvindue i et spidsbuet felt, og det har herunder en rundbuet vestdør. Mod nord og vest har tårnet vinduer i murene, og der er cirkelblændinger med mønstermuret bund placeret i højde med hjørnernes støttepillers afslutning.

Under tårnets pyramidetag er der til alle sider dobbelte, spidsbuede glamhuller til lyden fra klokkerne.

Efter år 1500, umiddelbart før Reformationen, har man tilføjet det treskibede kor. Det er kun et fag langt med en afslutning, der er tre sider af en ottekant, og det har en omkringløbende omgang. Koret har spidsbuede vinduer i alle fag, og mod øst og syd er der rester af tilmurede døre.

Sakristiet på korets nordside er fra 1907-1908. Det har fladbuede vinduer i langmurene, i gavlen har det en dør i et spidsbuet felt og murblændinger, der efterligner kirkens gotiske.

Kirken har siden 1909 stået i blank mur med synlige mursten med røde tegltage. Kirkens tre skibe er samlet under et mægtigt fællestag.

Kirken har i 1800-tallet undergået flere større ændringer, hvor blandt andet de gamle vinduer blev erstattet, to våbenhuse revet ned, skibets norddør lukket, og der blev etableret indgang i tårnet. Ved arkitekt H.B. Storcks istandsættelse i 1900-1902 blev sporene af flere reparationer fjernet, og kirkens middelalderlige detaljer rekonstrueret så vidt muligt.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af dets prægtige dimensioner og de murede, krydshvælvede lofter. Før år 1494 ombyggede man, som nævnt, det romanske skib, og midterskibet fik ved ombygningen nye hvælv, mens sideskibene blev opført med hvælv. Samtidigt med denne ombygning begyndte opførelsen af det gotiske tårn, hvis tårnrum har to hvælv, som er samtidige med murene. I begyndelsen af 1500-tallet er der øst for østforlængelsen opført et treskibet kor med tresidet afslutning og med samtidige hvælv.

Flere steder er der bevaret dele af det middelalderlige tagværk. Korets valmtag, der dækker både højkor og koromgang, er oprindeligt.

I kirken er der en døbefont i sandsten fra omkring år 1625. I den cylindriske kummes sider er indfældet tre kridtstensrelieffer af omskærelsen, dåben i Jordan og Kristus, der lader de små børn komme til sig. Reliefferne adskilles med båndslyng og dækker kun halvdelen af kummen, hvis bagside er uden dekoration. Foden har fire volutbøjler, hvorimellem der er guirlander.

Prædikestolen ved skibets nordside er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er fra 1630-1632.

På opgangspanelets fire glatte felter er fastgjort relieffer af evangelisterne, og herimellem er der som på stolens hjørner hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. De forestiller dyderne (tro, håb, kærlighed, retfærdighed, sandhed, styrke, mådehold). I stolens fag er der felter med relieffer af bebudelsen, Kristi fødsel, kongernes tilbedelse, indtoget i Jerusalem, Kristi dåb og flugten til Ægypten. Manglen på kronologi i rækkefølgen må skyldes en senere istandsættelse. Underbaldakinen, støttesøjlen og alle hængeornamenter er senere.

Rygskjoldet mellem stolen og himlen flankeres af bruskvinger og har to skælsmykkede arkadefelter med ophøjet intarsia, dvs. en træmosaik, af gult træ. Himlen, hvis underside og gesimsfrise også har intarsia, krones af hjørnefigurer af engle, som alle bærer kors. Det rige, men ret plumpe, snitværk skyldes samme snedker som altertavlen i Fanefjord Kirke. Stolen står i renset træ.

I skibet hænger der en skibsmodel af et fuldrigget linjeskib med tre kanonrækker. Som galionsfigur har det en kronet kvinde, og på agterspejlet står der malet ”Justitia HLB 1718”. Modellen skal være lavet af Hans Larsen Bergen, der i slaget i Køge Bugt i 1677 var styrmand på Justitia.

Alterbordet med kors er udført i 1990 af Alan Havsteen-Mikkelsen. Det består af en massiv bordplade på fire par af skråtstillede ben på halvkugler. På alterbordet står der et kors bøjet i metal.

I kirken er der desuden flere portrætmalerier og et maleri af korsfæstelsen fra omkring år 1700, som angiveligt er en kopi efter Domenichino.