Kirkearkitektur beskæftiger sig med udformningen af de fysiske rammer om den kristne gudstjeneste, idet den forholder sig til såvel liturgiske, praktiske og repræsentative krav som en rig symbolverden. I det samlede billede indgår endvidere både lokale traditioner og generelle teknologiske og stilmæssige forløb.
kirke (arkitektur)
Bygningstyper
Kirkebygningen er udviklet af tidligkristne kultbygninger som baptisterier, martyrier, oratorier etc. og består grundlæggende af to dele. Koret (eller presbyteriet), som oprindelig var forbeholdt præsteskabet, rummer kultens centrum: alter- eller nadverbordet med dets relikviegemme. Dette parti er med få undtagelser orienteret mod øst og ofte fremhævet med en eller flere apsider. Kirkens anden del bærer den symbolske betegnelse skibet i henhold til tanken om den kirkelige institution som menneskenes fartøj på færden over verdens bølger. Skibet er menighedens plads, og det var oprindelig indrettet som ramme om de kirkelige handlinger, der involverer denne, fx barnedåben.
Kirkebygningens form kan følge en af to hovedtyper, lang(hus)kirken eller centralkirken. Tilføjelsen af flere funktioner kan give sig udtryk i form af bygningsafsnit som krypt, forhal (narthex), våbenhus(e), sakristi, side- og tværskib(e), kapel(ler) og tårn(e); dåbskapel (baptisterium) og klokketårn (kampanile) kan også være fritstående bygninger. Den rektangulære langhuskirke var op til 1900-t. den mest fremherskende kirketype. Den muliggør en klar adskillelse af kor og skib og frembyder en fuldendt ramme om processioner op til det allerhelligste. Langskibet kan være opdelt i et midterskib og to eller flere sideskibe; er midterskibet højere end sideskibene, taler man om en basilika, er de af omtrent samme højde, kaldes det en hallekirke. Centralkirken, der er bygget over en geometrisk form med et klart markeret centrum, repræsenterer en verden, hvor alt udgår fra ét og samme punkt, og den er derfor ideel til kirker, hvor én funktion dominerer, fx dåbs- og gravkirker, eller hvor der ønskes en pointering af fællesskabet mellem kirkens to dele som fx inden for nyere kirkearkitektur.
Ønsket om at kunne lede en forsamling af pilgrimme rundt om et søgt mål som fx en helgengrav har endelig ført til kombinationer af langhus- og centralkirken, hvor skibet er et rummeligt langhus, mens koret er centraliseret, således Peterskirken i Rom med den mægtige kuppel over koret med Sankt Peters grav.
Symbolik
Kirkebygninger rummer megen symbolik. Planen af en langhuskirke med et tværskib udgør et latinsk kors, billedet på Jesu korsfæstede legeme, mens centralkirken kan være opført over et græsk kors eller over evighedstegnet, cirklen, som en rundkirke. Kompositionen af indgangspartierne, både til selve kirken og fra skib til kor, hentyder til de triumfbuer, der blev stillet op på sejrrige romerske feltherrers indtogsvej.
Praktiske og symbolske hensyn kan kombineres. Således kan de murede, brandhæmmende hvælvinger, der i de fleste stenkirker har erstattet de flade trælofter, også symbolisere himlens hvælv. Tårne kan bære klokker, være oplags- eller udkigsplads eller have tilflugts- og forsvarsfunktioner, men var oprindelig først og fremmest markeringer af vigtige bygningsdele som et vestparti med stormandssæde eller -galleri, eller et kor med et vigtigt relikvie. Flere tårne på samme kirke, fx Vor Frue Kirke i Kalundborg, kan rumme associationer til Guds himmelborg.
Bygningshistorie
Både i Norden, hvor de ældste bevarede kirker stammer fra 1000-t., og i det øvrige Vesteuropa er de fleste kirker direkte efterkommere af de oldkristne basilikaer i Rom og Mellemøsten fra 300-t. Byggematerialet har som regel været natur- eller teglsten med de norske stavkirker af træ blandt undtagelserne.
De tidligste danske kirker af træ er ikke bevaret. Den typiske romanske landsbykirke af kampe- eller kvadersten havde skib med indgange i syd og nord (hhv. mands- og kvindesiden), faste bænke omkring en døbefont på en høj sokkel og triumfvæg med en triumfbue flankeret af sidealtre som markering af overgangen til det lidt smallere kor; rummene var dækket af flade trælofter. Større kirker kunne have sideskibe og krypt under koret, der kunne være omkranset af kapeller.
I gotisk tid kom der ud over hvælvingerne en del tilbygninger til, bl.a. tårn, sakristi og våbenhus; mange kor blev ombygget til langhuskor i forlængelse af skibet, og i de større kirker fik koret processionsomgang (ambulatorium) i fortsættelse af sideskibene. Vinduesarealerne blev forøget, og vægpartierne indskrænket, også indvendig. En hidtil ukendt rumlig kontinuitet kunne opnås i tidens hallekirker, brugt af bl.a. birgittinerne. Rumligheden blev fortsat vægtet højt efter Reformationen i 1500-t., idet tendensen på dette tidspunkt blev kombineret med bestræbelserne for at udforme en særlig protestantisk, dvs. prædikencentreret kirketype, og de antikke templer og basilikaer blev atter inddraget som inspirationskilde. De fik omkring 1800 en så stor gennemslagskraft, at nyklassicistiske kirker blev den arkitektonisk mest markante gruppe frem til sidste halvdel af 1900-t.
Med Le Corbusiers Notre-Dame-du-Haut (1950-54) ved Ronchamp i Frankrig som den berømte forløber blev der sat skred i et kirkebyggeri, hvor kirkeprægede pejlemærker som murmassiver og tårne er de eneste fællesnævnere i en rigt varieret, skulpturelt udtryksfuld bygningskunst. Et hovedværk i moderne dansk kirkearkitektur er Bagsværd Kirke nord for København, opført 1976 af Jørn Utzon.
Se også romansk kunst, gotik og andre stilepoker samt kloster og arkitekturafsnit under de enkelte lande.
Stilarter i dansk kirkearkitektur
Periode | Stilart | Læs mere |
---|---|---|
Ca. 1050-1275 | romansk | romansk arkitektur og kunst i Danmark |
senromansk, ca. 1200-1275 | ||
Ca. 1250-1550 | gotisk, gotik | gotik – arkitektur |
unggotisk, ca. 1250-1300 | ||
højgotisk, ca. 1300-1400 | ||
sengotisk, ca. 1400-1550 | ||
Ca. 1550-1630 | renæssance | renæssancen – billedkunst og arkitektur |
ungrenæssance, ca. 1550-1590 | ||
højrenæssance, ca. 1590-1620 | ||
senrenæssance, ca. 1620-1630 | ||
manierisme, ca. 1590-1630 | ||
Ca. 1620-1750 | barok | barok |
bruskbarok, ca. 1620-1660 | bruskbarok | |
enevoldsbarok eller Louis XIV-stil, ca. 1660-1750 | Louis-Quatorze-stil | |
régence, ca. 1715-1740 | ||
Ca. 1740-1775 | rokoko | rokoko |
Louis XV-stil | Louis-Quinze-stil | |
Ca. 1775-1850 | klassicisme, nyklassisk stil | klassicisme og nyklassicisme |
Louis XVI-stil, ca. 1775-1800 | Louis-Seize-stil | |
empire, ca. 1800-1850 | empire | |
Ca. 1830-1900 | historicisme | historicisme |
nyromansk, nygotisk, nyrenæssance, nybarok, nyrokoko |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.