Bruskbarok, stili træskærerkunsten, der især prægede dansk kirkeinventar ca. 1630-70. Bruskbarokken blander og forvandler den italienske renæssances klassiske arkitekturformer og grotesker.
Det arkitektoniske rammeværk krummes, forlænges og omsluttes af ørebrusklignende, organiske former, masker og figurer; den klassiske harmoni opløses i det forvredne og bevidst monstrøse.
Fremragende eksempler på bruskbarok ses i kapellet på herregården Holckenhavn og i Holmens Kirke i København (Abel Schrøders altertavle og prædikestol).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.