stavkirke

Artikelstart

Stavkirke, kirkebygning opført af lodrette planker (stave), der oprindelig var nedgravet i en rende i jorden, senere nedstukket i en fodrem lagt på syldsten.

De i dag kendte stavkirker er dels langhusbygninger med palisadevægge, dels basilikatyper med indvendige bærende søjler. Begge bygningsmåder blev anvendt i hele perioden ca. 1000-1400 i Nordskandinavien.

I Danmark kendes stavkirker udelukkende fra arkæologiske udgravninger (fx i Jelling Kirke), genanvendte planker og løsfund i murværk, fx Hørningplanken; denne planke og andre fund fra Hørning Kirke ved Randers har dannet grundlag for en rekonstrueret stavkirke, opført ved Moesgaard Museum ved Aarhus.

Den ældste endnu eksisterende stavkirke er beliggende i Greensted-juxta-Ongar i Essex, England, dendrokronologisk dateret til ca. 1070.

I Norge er der bevaret 28 stavkirker i mere eller mindre fuldstændig stand. Bygningerne med høje midterrum, sidegallerier, rige træudskæringer og dragehoveder på gavlene og tagryttere, fx Borgund Stavkirke, stammer fra blomstringstiden i sidste halvdel af 1100-t. og begyndelsen af 1200-t., mens de ældste dele i fx Urnes Stavkirke er fra ca. 1100.

Vang Stavkirke fra Valdres i Norge blev dømt til nedrivning i 1832, men blev i 1841 købt af maleren J.C. Dahl, der havde skrevet en bog om stavkirker (1837). Dahl fik kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen til at overtage kirken, og den blev 1842-44 flyttet og genopført ved Brückenberg i Schlesien. Denne begivenhed gav stødet til en redningsindsats, der sikrede bevaringen af de tilbageværende norske stavkirker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig