Tveje Merløse Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod øst og vest, mens den er blevet udvidet mod syd og nord. Den er omgivet af en mur af munkesten, som stammer fra en restaurering i 1893-1895. Hovedindgangen er fra vest gennem en køreport. På kirkegården er mod det nordvestlige hjørne et klokkehus, som er tegnet af arkitekt H.B. Storck (1839-1922). Det er inspireret af norske stavkirker.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib. Over skibets vestlige ende rejser sig et oprindeligt, tvillingdelt tårn. De nævnte bygningsdele er opført omtrent samtidigt omkring år 1150. Nordsidens våbenhus er opført ved restaureringen i 1893-1895. Kirkens nuværende udseende er helt præget af nævnte restaurering.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Tveje Merløse Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag med synligt murværk af kampesten og frådsten (kildekalk), og den har røde tegltage.

Forskellen i materialer, som tydeligt kan ses udefra, antyder et midlertidigt ophold i byggeriet i overgangen mellem kor og skib. I kirken har oprindeligt været fire døre, en mod syd og en mod nord længst mod vest i skibet, en lille dør i korets nordmur samt indgangen i gavlen mod vest. Af dørene er korets og skibets sydlige tilmuret, mens de andre stadig er i brug.

I apsis, kor og skib er de oprindelige i alt ni vinduer bevarede og i brug. Både skibets og korets glatte gavle er bevarede. Ved restaureringen opsatte man på gavlspidsen et stenkors udformet af Joakim Skovgaard (1856-1933).

Tårnanlægget er samtidigt med den øvrige kirke. Mod øst bæres det af to piller, mens de andre sider rejser sig direkte over skibets mure. De næsten kvadratiske tårne dekoreres kun af hullerne til klokkernes lyd, samt på det sydlige tårns sydside af to søjler og på østsiden af tre fladbuede blændinger, dvs. murnicher. Tårnene afsluttes af murede kupler, der krones af hver en kugle. Kuplerne står i dag som unikke i Danmark, men de kan have haft artsfæller i samtiden.

Kirkens nuværende våbenhus blev opført ved restaureringen som erstatning for et tidligere. Materialet er tegl, der udvendigt er beklædt med frådsten.

Det indre fremtræder siden 1893-95 i omtrent sin oprindelige skikkelse med pudsede og hvidtede vægge. Apsis er dækket af et oprindeligt hvælv med halvkuppel. Både apsis- og korbuen er rundbuede og velbevarede. I senmiddelalderen byggede man hvælv i kor og skib, men de blev under restaureringen i 1893-1895 fjernet og erstattet af de nuværende flade trælofter med synlige bjælker. Alle kirkens tagværker stammer fra restaureringen.

Tårnrummet er forbundet med det øvrige skib ved tre rundbuede arkader båret af to kvadratiske piller. Trappen op til gallerietagen stammer fra restaureringen. Tårnpartiets anden etage er et galleri. Det åbner sig mod skibet med tre åbninger, der er underdelt af små søjler.

Allerede kort tid efter kirkens fuldførelse byggede man tårnets galleri om. Her var to sideåbninger, som blev muret til, mens åbningen i midten blev ændret til et udseende, der svarer til det nuværende. Åbningerne i siderne blev senere reetableret i en form, som ikke er en sikker rekonstruktion.

Efter Tveje Merløses ”opdagelse” af arkitekt J.D. Herholdt (1818-1902) i 1850’erne har kirken fået en central plads i udforskningen af de danske landsbykirker. Det skyldes til dels det forbavsende velbevarede tårnanlæg. Her ses, at kuplerne på tårnene har paralleller i Irland, Sydfrankrig og på Sicilien, mens tvillingtårnene med gallerietage har adskillige paralleller i Tyskland.

1892 blev der afdækket romanske kalkmalerier i apsis hvælv, korbuen og på væggene.

Samtidig afdækkede man på hvælvene sengotiske malerier fra det såkaldte Isefjordsværksted. I koret var afbildet skabelsen, og i skibet Sankt Laurentius martyrium, Jesu barndomshistorie og dommedag. De gotiske malerier forsvandt med det følgende forårs nedtagelse af hvælvene.

I overensstemmelse med restaureringens ånd af tilbageføring var det alene de romanske malerier, der blev bibeholdt. Ud fra rester af en ornamental udsmykning, blev en større rekonstruktion udført for at genskabe helheden. Ved en genrestaurering 1973 er malerierne rensede, så de nu fremtræder ret nær den tilstand, hvori de blev genfundet.

De romanske malerier hører til 1100-tallets store sjællandsk-skånske skole af byzantinskpræget maleri. De har omfattet alle kirkerummets vægge med dekoration også på arkitekturled som gallerisøjlerne.

Malerierne i apsis og korbuen er af det såkaldte Jørlundværksted. De er udført i perioden 1150-1175. I apsidens hvælv ses en Majestas-fremstilling, hvor Kristus i mandorla, dvs. en mandelformet strålekrone, troner på regnbuen omgivet af de fire apokalyptiske væsner samt Maria (i nord) og Johannes (Døberen?). I korbuen ses øverst en medaljon med brystbillede af en kvinde, som utvivlsomt er Maria.

I årene 1175-1200 udførte man resten af den romanske udsmykning på skibets langvægge og vestvæg. Malerierne, der har været fordelt på to figurfriser, er udelukkende bevaret i vestenden. De bevarede fremstillinger synes hovedsagelig centrerede om en tvekampscene midt på gallerivæggen i vest.

Det indre er stærkt præget af H.B. Storcks forsøg på at skabe et romansk kirkeinteriør, eller i det mindste at føre ældre inventarstykker tilbage til deres oprindelige udseende.

Middelalderen repræsenteres dog af den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype. Dåbsfadet er fra midten af 1500-tallet med en fremstilling af bebudelsen i bunden.

Korbuekrucifikset er fra omkring år 1500. Det sidder på triumfvæggen, nord for korbuen.

Prædikestolen er fra 1571. Himlen er formentlig fra omkring år 1600, mens underbaldakinen og opgangen udførtes i 1894.

Den tidligere altertavle fra omkring år 1670 kan tilskrives Lorentz Jørgensens værksted. Den er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Øverst ses en fremstilling af Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes. Nedenunder er i det store felt en nadverscene. Til siderne herfor står to figurer, der afbilder dyderne Kærlighed og Retfærd.

I 1894 fjernede man de ydre lag af maling, og de fremkomne gamle farver og forgyldning blev malet op. Tavlen har siden 1894 hængt på skibets sydlige væg.

Lige inden for yderdøren i tårnrummet er en dør fra 1894. På døren er udskæringer fra omkring år 1625-50, som man her fjernede fra prædikestolen.

Kirkens bænke er fra 1894.

I kirkegårdens nordvesthjørne, neden for klokkestabelen, står et støbejernskors fra 1800-tallets anden halvdel. Korset er dekoreret med plantemotiver, som forneden er efeuranker og valmuekapsler, i korsarmene og på øvre stamme er det store palmeblade med valmuekapsel for enden.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tveje Merløse Kirke på sogn.dk