Isefjordsværkstedet, dansk malerværksted, der virkede ca. 1460-80. Isefjordsværkstedet har udsmykket en lang række kirker i det nordlige Sjælland med kalkmalerier, fra Bregninge i vest til Herlev og Karlebo i øst, mange i området omkring Isefjorden.
Motiverne er gerne hentet fra de bibelske fortællinger, og større udsmykninger ses i kirkerne i Mørkøv, Tuse og Over Dråby.
Kendetegnende for værkstedets arbejder er personernes rundkindede ansigter med store øjne, blod malet som langstrakte, bugtede dråber, ornamenter i form af trefarvede siksakbånd samt rudemønstrede tæpper.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.