Hvide

Hvide. De sjællandske Hvider. Biograferede personer er trykt med halvfed skrift.

Hvide. Slægtens våben.

Hvide. De jyske Hvider. Biograferede personer er trykt med halvfed skrift.

Artikelstart

Hvide, den mægtigste og mest ansete stormandsslægt i dansk middelalder. Hvideslægten er opkaldt efter dens ældste kendte stamfader Skjalm Hvide. Den navnkundige og vidt forgrenede klan brugte i højmiddelalderen ikke selv Hvide som slægtsnavn, men anvendte navne som Rani, Galen og Litle. Betegnelsen skyldes alene forsøg fra eftertidens genealoger på at skabe en sammenhæng mellem en gruppering af flere i hinanden indgiftede slægter.

Slægtens fremtrædende position fremgår allerede af Kong Valdemars Jordebog fra 1231. På det verdslige område besatte slægten betydelige rigsembedsmandsstillinger som kansler, kammermester, drost og gældker, og på det kirkelige område blev ikke mindre end ti af slægten biskopper; fem af dem endda ærkebiskopper. To af slægtens kvinder blev dronninger i Sverige.

Både navneskik og våbenvarianter gør en sikker skelnen mellem slægtens mands- og kvindelinje vanskelig. Kvinderne blev indgiftet i andre stormandsslægter, hvis efterkommere, som det fx kendes fra Erlandsønnerne, antog moderens våben med en farvevariant i stedet for det fra faderen nedarvede våben. Hvideslægten ejede store godsmængder både på Sjælland og i Skåne og Jylland. På baggrund af de enkelte slægtsgrenes hovedbesiddelser og opholdssted er der dog ganske god baggrund for at opdele slægten i to grupperinger: de sjællandske Hvider og de jyske Hvider.

Til den sjællandske grens mest navnkundige medlemmer hører Absalon og Esbern Snare samt Sunesønnerne (den såkaldte agnatiske linje) og Erlandsønnerne (den kognatiske linje). Skjalm Hvide blev gennem sin datter Cecilies (levede 1161) giftermål med Peder Torstensen af Pedersborg (levede 1148) på kvindesiden stamfader til den jyske Vognslægt, der havde store godsbesiddelser på Aarhusegnen og Djursland. De tre Vognsønner blev på stribe biskopper i Aarhus 1191-1234 og grundlagde den nuværende Aarhus Domkirke.

Gennem kvindelinjer nedstammer Marsk Stig (Stig Andersen Hvide d.æ.) også fra Skjalm Hvide, selvom slægtsgrenens våbenmærke tyder på en fælles oprindelse med andre jyske slægter som Gyldenstierne og Pors. Denne slægtslinje, som under Frederik 1. antog slægtsnavnet Hvide, havde store jordbesiddelser på Djursland og betegnes ofte som den yngre Hvideslægt, selvom betegnelsen Stigslægten synes mere dækkende.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig