Sunesønnerne var sønner af den sjællandske stormand Sune Ebbesen, der var af Hvideslægten. Man kender til syv sønner: Torben (død 1198), Johannes (død ca. 1201), Ebbe (død 1208), Lars (død 1208), Peder (død 1214), Jacob (død 1246) og Anders Sunesen. Sunesønnerne hørte til landets absolutte elite under Valdemar Sejrs styre og var ledende i rigets politiske spil.
Sunesønnerne
Bisper og feltherrer
Anders og Peder, der begge havde studeret i Paris, havde på skift embedet som kongens kansler. Peder blev desuden biskop i Roskilde ca. 1192, og Anders blev ærkebiskop 1201. Peder forestod i 1198 sammen med Torben et felttog mod grev Otto af Brandenburg; Torben blev dræbt, og Peder faldt i fangenskab, men flygtede snart. Johannes døde under en pilgrimsrejse til Jerusalem. Ebbes datter Benedicte var gift med den svenske kong Sverker 2. Karlsson; da han blev fordrevet af Erik Knutsson, indledte Sunesønnerne tilsyneladende på egen hånd et felttog mod Sverige. De led nederlag i Slaget ved Lena 1208, og både Ebbe og Lars faldt.
Jacob Sunesen
Jacob, der havde gods på Møn, synes at have forestået landets ledelse under Valdemar 2. Sejrs fangenskab 1223-26 og stillede sig som garant for den løsesum, der blev aftalt for løsladelsen. Det ældste kendte private segl fra Danmark har tilhørt Jacob, og i en andagtsbog, Sunesønnernes Psalter, er der indført notitser om Jacobs slægt side om side med den svenske og den danske kongeslægt.
Godsrigdom
Sunesønnerne var umådelig rige på gods, især i Midt- og Nordsjælland. De skænkede rige gaver til kirker og klostre, især Sorø Kloster, i hvis kirke Torben, Lars og Ebbe ligesom deres forældre blev begravet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.