Artikelstart
Alan Havsteen-Mikkelsen, 1938-2002, dansk arkitekt og billedkunstner. Alan Havsteen-Mikkelsen blev kendt for sit arbejde med restaurering af danske og færøske kirker og danske herregårde, deriblandt Hesselagergård på Fyn med rekonstruktion af Hjortesalen (1992-93).
Selv har Alan Havsteen-Mikkelsen tegnet to bemærkelsesværdige kirker: Husum danske Kirke i Sydslesvig (1991) og Hjerting Kirke nordvest for Esbjerg (1992), begge ottekantede.
Sammen med faderen, billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, udførte han adskillige kirkeudsmykninger, deriblandt glasmosaikker, foruden udkast til danske frimærker. Alan Havsteen-Mikkelsen er far til billedkunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.