Magleby Kirke (Vordingborg Kommune)

Kirkegården er angiveligt blevet udvidet siden middelalderen, bl.a. mod vest. Den er mod nord og syd omgivet af diger af kampesten. Omkring det nordøstlige hjørne ved hovedindgangen står der et stykke delvis senmiddelalderlig mur af kridtkvadre.

Kirken er bygget helt af munkesten, og den består af et senromansk skib, et endnu i romansk tid tilbygget tårn og et sengotisk langhuskor. Kirken kaldes derfor en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Dertil kommer et sakristi mod nord og et våbenhus mod syd fra den gotiske periode.

Kirken står i blank mur med synlige sten bortset fra enkelte detaljer, som er hvidkalkede. Den har røde tegltage.

Det romanske skib er fra første halvdel af 1200-tallet. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge delvist blændet og bevaret. I hver af langmurene har der været fire anselige vinduer, af hvilke der i sydsiden kan påvises de tre og på nordsiden et. Murenes hjørner har været markeret med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, som nu kun er bevaret ved tårnet. Gesimsen prydes af en hvidkalket, rundbuet frise.

Meget snart efter skibets fuldendelse blev hele vestgavlen dækket af det senromanske tårn, der havde en ejendommelig, tvillingdelt top. I det ydre er delingen nu stærkt tilsløret, da tvillingtårnene er samlet under ét tag, og det smalle mellemrum mellem dem er lukket med skalmur. Bortset herfra står tvillingtoppene velbevarede indeni bygningen. Glamhullerne til lyden fra klokkerne har deres oprindelige placering og form, hvor hver af tvillingtoppene har haft to i hver af bredsiderne mod nord og syd og et enkelt i smalsiderne mod øst og vest. De er rundbuet og tvillingdelte med smalle åbninger og en svær midterpille. I dag har tårnet et fælles, afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader. De lave, svære murpiller på tårnets vestside hører til det oprindelige, senromanske anlæg.

I begyndelsen af 1500-tallet blev der bygget et sakristi og et langhuskor i øst. Sakristiet blev opført, mens det oprindelige kor endnu stod. Det har et fladbuet nordvindue i et spidsbuet spejl, mens et tilsvarende vindue mod øst er ødelagt af den nyere dør. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Langhuskoret er opført lige efter sakristiet. Det har to anselige vinduer mod syd sat i spidsbuede murspejl. Der er på sydsiden en tilmuret, fladbuet dør. Øverst har koret en hvidkalket, fladbuet frise. Gavlen har i stedet for et vindue en korsformet blænding, mens taggavlen prydes af et rigt system af gotiske dekorationer med blændinger og kamtakker.

Våbenhuset mod syd bliver nu brugt som ligkapel, og det er jævnaldrende med langhuskoret. I murenes øvre del er der mellem munkestenene tre bælter af kridtsten. Tilbygningen har en skævtsiddende, rundbuet dør mod syd og en gavldekoration, som minder om korets.

Kirkens rundbuede vinduer er angiveligt fra slutningen af 1700-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Det blev opført i skibet i slutningen af 1400-tallet og i koret, tårnet og sakristiet i forbindelse med tilbygningernes respektive opførelse.

Tårnrummet har haft to arkader ind til skibet, men der er nu kun en enkelt bred, sengotisk tårnbue.

Sakristiets tagværk er middelalderligt, mens korets er samtidigt med dets opførelse.

I kirken er der bevaret to udsmykninger. Af den ældste fra 1410-1430 er der nu kun ét fragment bevaret, som viser Jesus barndomshistorie. Det er vestligst på skibets nordvæg, og det er er af særdeles høj kvalitet.

Den yngste dekoration blev udført af Stege-værkstedet i perioden 1490-1510. Den viste sig ved afdækningen i 2018-2019 at være særdeles velbevaret. Den består af forskellige former for ornamentik omkring buerne og ribberne på hvælvene.

Kalkmalerierne i kirkerummet er meget bevaringsværdige.

Af middelalderligt inventar er der bevaret Kristus-figuren fra et korbuekrucifiks fra 1300-tallet. Det hænger i dag på et nyt korstræ. Figuren har et langt, folderigt lændeklæde.

Døbefonten af kalksten er tidliggotisk. Den lave kumme har på sine ti sider flade, uregelmæssige buer, prismeagtige fremspring, såkaldte diamantbosser, og relieffer af en skægmaske, en buk, en ørn, en kentaur, en buk, et menneske med stort profilhoved, et firbenet dyr, en dobbeltørn og et firbenet dyr med palmethale, dvs. et vifteformet ornament. På hjørnerne over buerne er der enten menneskehoveder eller gotiske småspir. Døbefonten står på en tikantet base.

Altertavlen er et værk fra højrenæssancen fra år 1598. Den er af den såkaldte katekismus-type og er sikkert af Abel Schrøder den Ældre i Næstved. Den har en arkitektonisk opbygning med to joniske søjler på siderne, mens midten er delt i seks. Felterne med bibelcitater adskilles af pilastre, dvs. halvsøjler, eller hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. I bunden hviler der et liggende lam. På siderne er der storvinger med engle. Topstykket tredeles af søjler, og her er der i den midterste arkade et anseligt rigsvåben, og topstykket krones af en krucifiksgruppe.

Fra 1859 stammer de resterende store inventarstykker, herunder prædikestolen. Dens fag står uden dekorationer, men fyldningsfelterne har guldmalede lister.

Kirkens bænke er prunkløse bortset fra gavlenes trekantede topstykker. I skibets vestlige ende er der ligeledes et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Det har samme farveholdning domineret af en meget lys blågrøn nuance, som de resterende dele af inventaret fra 1859.

I tårnet er der en unggotisk gravsten med fordybede linjer, hjørnecirkler, skriftløse randbånd, og i feltet et kors, med cirkelslag, stående på en kløverbladsbue. Senere er der uden hensyn til de oprindelige linjer indhugget en fordybet indskrift over Peder Lauritson og hustru Margrethe Andersdåtter i 1673.

I korgulvet, måske på dens oprindelige plads, ligger en gravsten fra omkring år 1400. Her står på latin, ”Her hviler Anders Ebbesøn fordum sognepræst til magleby kirke, [beder] for ham”. Indskriftens rammelinjer danner i hjørnerne ottekanter, som indfatter små evangelisttegn. Midt på stenen er der indridset en kalk med rund stang, rund knop og en ottekantet fod.

Der er desuden i tårnet en gravsten fra midten af 1600-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Magleby Kirke på sogn.dk