Tag. Forskellige tagtyper og -konstruktioner. Saddeltaget kan udføres med forskellige hældninger, med og uden udhæng, og den bærende konstruktion kan være såvel hanebåndsspær som gitterspær. Det kan også være udført med trempel eller med halv- eller helvalm; mansardtaget og Københavnertaget optræder ligeledes med halv- eller helvalm. Det flade tag skal have en minimumshældning på 1:40. Pyramidetaget ses bl.a. på bungalows, mens shedtaget fortrinsvis anvendes i industribyggeri.

.
.

Tag, bygningsdel, som omfatter tagværk (tagkonstruktion) og tagbeklædning, der skærmer mod vejrliget.

Tagtyper

Fladt tag, der kun har det fald, der er nødvendigt for at lede regnvand til afløbene. Trekanttag, saddeltag eller vinkeltag, som har et trekantet tværsnit. Varianter er pyramidetag, der har pyramideform, modfaldstag med indadhældende flader i V-form samt shedtag med skiftevis skrå tagflader og lodrette vinduespartier; det sidstnævnte er især anvendt i fabriksbygninger. Trempeltag, der er et saddeltag hævet på lodrette stolpevægge, trempler, som kan være af samme eller af forskellig højde i tagets to sider eller være undladt i den ene side. Mansardtag, der er et saddeltag rejst på en nedre tagdel med stejle, skrå flader. En afart heraf er Københavnertaget, hvor den øverste del, saddeltaget, er erstattet af en bjælke med svagt skrånende overkant. Buet tag, som kan være enkelt- eller dobbeltkrumt; buen kan vende opad som i en kuppel og hvælv eller nedad som ved hængetage (teltkonstruktioner).

Disse tagformer kan være udført således, at den nederste del af taget enten går ud over facadeflugten eller holdes inden for denne, dvs. være udført med eller uden udhæng. I enderne kan de forskellige tagformer være afsluttet med lodrette gavlflader eller med skrå tagflader, valme. Ligger valmens og hovedtagets nedre kant, sternlinjen eller tagskægget, i samme højde, er det en helvalm. Ved en halvvalm ligger valmens sternlinje højere end hovedtagets.

Tilnærmede hældningsvinkler for forskellige tagdækningsmaterialer
aluminium, korrugerede plader 7-90°
bitumen 1,5-70°
betontagsten 45-90°
betontagsten med undertag 30-90°
eternitbølgeplader 14-90°
eternitskifer 18-90°
glas 27-90°
kobber, falsede plader 6-90°
naturskifer 30-90°
strå 45-90°
støbeasfalt 1,5-15°
stål, korrugerede plader 7-90°
tagpap, dobbelt tækning 6-35°
tagpap, glat tækning 8-35°
tagpap, tækning med lister 20-50°
tagspån 45-90°
teglsten, understrøget 45-90°
teglsten med undertag 30-90°
zink, falsede plader 6-90°
zink, med listetækning 6-18°

Tagværket

(tagkonstruktionen) er betegnelse for alt, hvad der hører til tagets opbygning fraset tagbeklædningen. Det almindeligste konstruktionsmateriale i ældre bygninger er træ, men der kan forekomme konstruktioner af stål. I nyere byggeri med flade tage er konstruktionsmaterialet ofte jernbeton.

Et fladt tag af træ omfatter bjælker og brædder eller plader som underlag for tagbeklædningen. Det flade betontag kan være udført af betonelementer som dem, der anvendes i etagedækkene. Kupler og hvælv kan være udført af planker som ved bohlendach-konstruktioner, af beton eller være muret op af sten, der danner underlag for tagbeklædningen. Hængetage kan være udført af teltdug eller af forskellige pladematerialer spændt ud mellem wirer af stål eller reb.

Trekanttage af træ omfatter spær, som er skrå tømmerstykker, der bærer tagbeklædningen. Spærene er ved gitterspær afstivet af tænger, der spænder mellem spærene og en vandret bjælke, spærfoden. Spærfagene kan også alene omfatte spær og hanebånd, som er vandrette tømmerstykker, der spænder fra spær til spær.

Ved halvtage anvendes ofte tagstole langs bagvæggen til bæring af halvtagets højeste del. Tagstolen består af et vandret tømmerstykke, stolremmen, der bæres af lodrette stolper. Konstruktionen stabiliseres af skrå tømmerstykker, kopstykker eller skråbånd, der spænder mellem rem og stolper. En anden form for tagstol er tremplen, der anvendes for at løfte tagfoden op over tagbjælkelaget. Formålet kan være at få bedre udnyttelsesmulighed af tagrummet og/eller få bedre plads på facaden mellem øverste vinduesrække og taget til udbygning af en gesims, der i visse tilfælde kan erstattes af et sternbræt.

Tagværkets sammenbygning med det bærende underlag, tagfoden, kan ske via saddelremme, tagremme som er tømmerstykker i bygningens længderetning kæmmet ned i tagbjælkelaget eller fastgjort med ankre direkte til facademurene eller et støbt dæk. Endelig kan spærene være tappet ned i tagbjælkelaget, der er kæmmet ned over murlægter, som ligger på facademurene. For at få tagbeklædningen ud over gesimsen er det i visse tilfælde nødvendigt at opskalke nederste del af spærene (se skalk). Tagværkets hældning afpasses efter det valgte tagdækningsmateriale; der kan være tale om såvel en mindste som en største hældning.

Tagdækningsmaterialer

som korrugerede (formpressede) plader, tagsten (fx tegl), skifer, spån og strå oplægges på og fastgøres til lægter, der sømmes til spærene vinkelret på disse i afstande, der afstemmes efter det valgte materiale. Bly, kobber, zink og tagpap (fx i form af built-up dækning) lægges på et underlag af brædder eller konstruktionskrydsfiner.

Til tætning af tagryggen, kippen, er der til de forskellige materialer udviklet særlige komponenter eller metoder. Samlinger mellem skrå tagflader i indadgående hjørner, skotrender, udføres af brædder eller krydsfinerplader, der som hovedregel er belagt med et plademateriale, fx zink, men kan være dækket af specielt formede teglsten. Samlinger mellem tagflader og kvistflunker, brandkamme, skorstenspiber og aftrækshætter kan udføres med indskud af bly og zink eller i visse tilfælde med mørtel.

Tagudhæng i gavle kan afsluttes med vindskeder, der er kantstillede brædder fastgjort til enden af de taglægter eller plader, der bærer tagbelægningen. Se i øvrigt bindingsværk, højremshus, stråtag og sulehus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig