Grinderslev Kirke

Området omkring kloster og kirke er præget af Sallings frugtbare jorder, og kirken ligger smukt med udsigt over marklandskabet. Den relativt store kirkegård breder sig mod nord og indhegnes af stendiger, som omtrent følger ældre skel. Østindgangen indrammes af murede, profilerede piller med pyramidetop.

Kirken var i middelalderen klosterkirke for det (nu nedrevne) augustinerkloster på stedet, som menes at være stiftet omkring 1150. Kirken er, for området, af en anseelig størrelse og har en betydelig mængde af historisk inventar, hvilket tilskrives det nære tilhørsforhold til kloster og herregård.

På bygningen er der adskillige veludførte granitskulpturer, hvoriblandt særligt apsissens udsmykning leder tankerne hen til det fine stenhuggerarbejde i kirkerne i Lem Kirke og Lihme Kirke. En sammenhæng mellem de udførende håndværkere kan ikke udelukkes. Grinderslev Kirke står nu, med dens udsmykninger og tilbygninger, som et vigtigt vidnesbyrd om middelalderlige byggefaser og stenhuggerteknik.

Bygningen udgøres af et romansk apsis, kor og skib med gotiske tilbygninger i form af et tårn i vest, to sideskibskapeller mod nord og et sakristi. Våbenhuset på sydsiden er fra slutningen af 1800-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre på en dobbeltsokkel, den nederste sokkel med skrå kant, den øverste profileret. Hele kirken står i blankt facademurværk, hvilket fremhæver materialer, detaljer og byggefaser.

Apsissen prydes af et lavtsiddende blændingsgalleri, dvs. med flere murnicher. Her er der rundbuefriser på halvsøjler med kraftige kapitæler og baser og med konsoller udformet som mandshoveder. Det åbne østvindue er placeret lige over galleriets fodlinje.

Præstedøren på korets sydside flankeres af relieffer (en drage og en stående løve). Over døren indrammer en dobbelt tovstav et tympanonfelt, dvs. en overligger, med kors, som i 1885 blev placeret på dets nuværende plads over døren efter at have ligget på kirkegården. På skibets sydside, som er stærkt ombygget, ses en skakternet kvadersten. Den oprindelige norddør er tilmuret og blev allerede ændret i senmiddelalderen. Ingen af de oprindelige, romanske vinduer er bevaret.

Det sengotiske tårn er opført i genanvendte granitkvadre og munkesten og er ligeså bredt som skibet. De nord-syd-vendte gavle er glatte. Opgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe i nordmuren.

Det sengotiske sakristi mod nord er også opført i blandede bygningsmaterialer (kvadre og munkesten). På bygningens trappeformede kamtakkede gavl er der to blændkors, dvs. murnicher formet som kors, hvis arme også er forsynet med kors. Den store, fladbuede dør mod nord er fra 1932, da bygningen blev indrettet som ligkapel. I sakristiets vestfacade er der tilmuringer.

Det nordvendte sideskib er udformet som to sammenbyggede kapeller og kan muligvis dateres til 1478 (jf. latinsk indskrift på en stolegavl). Sideskibets gavle fremstår i dag helt glatte, hvilket er resultatet af en restaurering i 1885-1889.

Våbenhuset på skibets sydside er opført i løbet af 1880'erne. Det er opført i røde mursten. Over indgangsdøren er der indsat et nyere, rundbuet tympanonfelt med kors.

Indvendigt er væggene hvidkalkede og apsissen har bevaret halvkuppelhvælv. Over koret og skibet er der senere tilføjede (sengotiske) stjernehvælv og ottedelt ribbehvælv, som formentlig er samtidige med opførelsen af sideskibet. På kor- og apsisbuerne er der kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Korbuen er hvidkalket mens apsisbuens øverste del endnu fremstår i blankt murværk med synlige sten. Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i sarte gule og lysegrå nuancer.

Tårnrummet dækkes af et fladt træloft og forbindes med skibet via en stor rundbue. I det vestvendte vindue er der indsat et glasmaleri. Under tårnet er der indrettet en gravkrypt, dvs. en kælder, hvor der endnu står kister. Adgang til krypten sker gennem en lem i gulvet vestligst i skibet.

Sideskibets nuværende hvælvinger kan dateres til 1880’erne. Der har dog formentlig været hvælv tidligere end det. De to sidekapeller forbindes med skibet via to rundbuer.

Kirken er har primært tegltag. Apsis har dog blytag, og tårnet har skifertag. I kirken er der flotte, velholdte tagkonstruktioner med spær, hanebånd og krydsspær i både eg og fyrretræ. Over koret er der muligvis ældre dele end over skibet. Også i tårnet ses ældre, massive egebjælker.

Der udførtes en større istandsættelse af kirken i 1885-1889, hvor sideskibet fik sine gavle og hvælvinger tilbage, og tårnet og det indre blev istandsat. Nogle år forinden var kor og apsis blevet restaureret.

I perioden 1995-2001 udførtes omfattende istandsættelsesarbejder både ind- og udvendigt. Dette indebar tagarbejder, murværksarbejder, omlægning af blytag, istandsættelse af hvælv- og vægflader, døre, vinduer, gulve og indvendigt inventar. Desuden udførtes også en restaurering af kalkmalerierne.

I kirken findes der kalkmalerier fra sengotisk tid og fra renæssancen. Malerierne er placeret i hovedskibet og tårnet og er dateret til 1530-1580. De er malet af Torumværkstedet (omkring 1530-1560) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Grinderslev Kirke forestiller scener fra Det Gamle Testamente. Malerierne viser David, profeterne Daniel, Elias og Habakkuk, apostlen Jakob den Ældre, apostlen Johannes, profeten Jonas, Jesus, Maria (Jesu moder), indskrifter, fabelvæsener og fantasivæsener, dyder og laster, engle, dyr, vrængefigurer og masker og indvielseskors. Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter, planteornamentikborter, andre borter, strøornamenter og geometriske borter. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, menneske, dyr og væsen, vase og buket, blomst (naturalistisk og stilistisk) og musetrappe.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. I dag står kun dele af en meget omfattende udsmykning af skibets væg og hvælv fremme. Der er afdækket mindre partier i skibets hvælv, der viser, at stjernehvælvet har haft samme udsmykning som dette fags nordvæg, der blev afdækket i 1922-1923. De gammeltestamentlige motiver på denne væg er sjældne, og sammensætningen af de tre profeters historier er enestående i Danmark.

Kirken har en omfattende samling af historisk inventar med væsentlige dele fra middelalderen, 1500-, 1600- og 1700-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit med udsmykninger på foden samt en granitplade med helgengrav, formentlig fra et romansk alterbord.

På skibets nordmur hænger en sengotisk krucifiksgruppe med Maria og Johannes på siderne. Den er udført i anden halvdel af 1400-tallet og har staffering, dvs. bemaling og udsmykning, fra 1800-tallet.

Ældre dele af et korstoleværk stammer også fra 1400-tallet. Dette korstoleværk er bevaret i form af de tre øverste gavle i skibets stoleværk mod syd. I et af felterne er der en latinsk indskrift fra 1478, på dansk: ”I Herrens år 1478 er dette bygningsværk rejst på den mandige adelsmand hr. Bertel Kaas’ befaling.”

I stoleværkets nordside er gavle fra 1500-tallet bevaret. På disse er der rigt udformede våbenskjolde for Kjeld Iversen Juel (død 1536) og hustruen Karen Nielsdatter Lange (1489-1555). Nederst ses udskårne relieffer, det ene Samsons kamp med løven, det andet en grif, som angriber en fisk. I de trekantede topstykker, som er nyere end selve gavlene, er der våbenskjold for Christoffer Friis (ca. 1581-1657) og hustru Vibeke Jensdatter Juel (født ca. 1595), som i midten af 1600-tallet indrettede nye herskabsstole og her genbrugte de senmiddelalderlige gavle.

Altertavle og prædikestol er begge renæssancearbejder udført omkring 1600. Tavlen er arkitektonisk opbygget med søjleinddelt midterfelt, topstykke og trekantgavl øverst. I midterfeltet er der indsat et nyere maleri (Kristus i Emmaus) fra 1840-1850. På sidestykkerne er der indskrifter, og på siderne af disse er der smalle, udskårne vinger. Topfeltet flankeres af våbenskjold for Erik Lykke (ca. 1540-1602) til Eskær og hustru Dorthea Krabbe (ca. 1555-ca. 1623), som har skænket tavlen. Samme har også skænket kirkens alterstager i 1589.

Prædikestolen svarer i stil til altertavlen. På kurven er der rektangulære felter inddelt af hjørnesøjler med kannelurer, dvs. lodrette riller. På gesims og postament er der skriftfelter. Til opbygningen hører også et rygpanel med præsterækketavle og en lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestolen, som er samtidig med stolen. Underbygning og trappeopgang er nyere tilføjelser. I stolens felter er der opsat ældre apostelfigurer, som antagelig stammer fra kirkens sengotiske, nu forsvundne, altertavle fra omkring år 1500. To af figurerne er opsat på rygpanelets kanter.

Dele af det historiske inventar stammer fra 1700-tallet, heriblandt en lysekrone fra 1730. Fra samme tid stammer også et halsjern, altså en gabestok, som i dag er ophængt i sideskibet og minder om den pietistiske bevægelses fremgang i perioden.

Alterskrankegitterets midterste felt er udført i smedejern og skænket af en tidligere præst i 1732, jf. indskrift på gitteret.

Kirkens jernbeslåede pengeblok er formentlig fra 1700- eller 1800-tallet.

I korets nordvæg er der i dag indsat to gravsten fra 1500-tallet. Den ene mod vest over Bertel Kaas (død omkring 1500), er noget slidt, men indskrift i kanterne og figurer ses endnu. Den anden sten mod øst er en figursten, dvs. en gravsten med helfigurer, i ungrenæssance over Niels Kjeldsen Juel og hustru Margrethe Christensdatter Sandberg (død ca. 1581). Endnu en gravsten fra 1500-tallet er i dag ophængt på tårnrummets vestvæg. Stenen, som i 1594 blev lagt over Hans Lykke (1580-1648) til Eskær og hustru Johanne Valdemarsdatter Parsberg (ca. 1580-1619), er en figursten med bueslag og evangelistsymboler i hjørnerne.

På tårnrummets nordvæg hænger et fornemt sandstensepitafium, dvs. en mindetavle, fra 1591 over Erik Lykke (ca. 1540-1602), hustru og børn. På en kraftig konsol, altså et fremspring, knæler førnævnte personer foran storfeltets tavle, som viser korsfæstelsen med Kristus, Maria og Johannes. På topstykket vises opstandelsen og våbenskjolde. De fire evangelister har oprindeligt været placeret på konsollen, men er ved en restaurering i 1954 fjernet pga. dårlig stand.

En trætavle i bruskbarok, udført 1651, er ophængt i skibet. På tavlen er der våbenskjolde for Christoffer Friis (ca. 1581-1657) og hustru Vibeke Jensdatter Juel (født ca. 1595).

I sideskibet hænger der et gravtræ over Mette Mikkelsdatter Tovgaard (død 1730).

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Grinderslev Kloster

• Grinderslev Kirke på sogn.dk