Bue, i arkitekturen en bærende afdækning over en åbning i en mur. En ægte muret bue er udformet, så belastningen på de enkelte kileformede sten omsættes til tryk på nabostenene for til sidst at blive ledt ned i støtterne til siderne for åbningen, fx søjler eller piller. Stenene umiddelbart under buen kaldes vederlagssten, de nederste sten i buen tryklejesten og stenen i buens top slutsten. Buens ind- og udvendige side betegnes henholdsvis intrados og ekstrados; afstanden mellem tryklejestenene udgør buens spændvidde.
Ægte buer var kendt i oldtidens Egypten og i Mesopotamien, men blev her oftest erstattet af falske buer, dannet af vandrette, udkragede stenlag.
I monumentalarkitekturen blev ægte buer først anvendt af etruskerne. Almindelige buetyper er den halvcirkulære rundbue og den af to cirkeludsnit sammensatte spidsbue; hertil kommer en lang række varianter. Buer anvendes også dekorativt, fx i form af en buefrise.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.