Drage, frygtindgydende fabeldyr, der kendes i de fleste kulturer, og som ofte ligner en bevinget to- eller firefodet slange eller skællet øgle. Den bevæger sig med lige lethed i alle fire elementer, fordi den gerne er sammensat af kropsdele fra forskellige dyrearter. Nogle drager har flere hoveder, så de med desto større kraft kan udspy edder og ild. Hvor de hærger, udgør de en trussel mod hele samfundet. De er da guders og menneskers erklærede fjender.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet drage kommer af mnty. drake, af lat. draco 'slange, drage', gr. drakon, egl. 'den skarptseende, stiftstirrende'.
Før dragen blev en stående figur i eventyrtraditionen som heltens største og grusomste modstander, var den en central skikkelse i mange mytologier. Dragen er således symbolet på kaos i flere af de ældste skabelsesberetninger, bl.a. det babyloniske digt "Enuma elish" (vistnok fra det sidste årtusinde f.Kr.). Det fortælles dér, at dragen Tiamat bliver dræbt i en drabelig kamp med guden Marduk, som skaber Verden af uhyrets døde krop.
Drager, dragekampe og dragedræbere florerer også i europæiske gude- og heltesagn: Fx Herakles mod Hydraen, den mangehovedede slange, der huserede i Lerna på Peloponnes; Apollon mod kæmpeslangen Python, der havde lagt sig om Delfi; Thor mod "verdensslangen", der ville lukke guder og mennesker inde i deres boliger i Midgården; og Sigurd mod dragen Fafner, der rugede over en fabelagtig stor skat.
Kristendommen identificerede dragen med ondskaben i Djævelens skikkelse. Blandt de katolske helgener er ikke mindre end 60 dragedræbere, hvoraf Sankt Georg (Sankt Jørgen) er den mest kendte. Ifølge sagnet foregik kampen i Libyen. I dansk vise- og sagntradition er kampen lokaliseret til Holstebro og til Sankt-Jørgensgård ved Svendborg.
I Johannes' Åbenbaring (kap. 11) optræder en drage som Guds modstander. Den "havde syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv kroner. Og dens hale drog tredjedelen af himlens stjerner med sig og kastede dem på jorden". Ærkeenglen Mikael trådte i stedet for Gud som dragedræber.
I Nordeuropa var lindormen en af kristendommens mest indædte modstandere. Det var en af de små orme i en hasselnød, som havde vokset sig kæmpestor, og som lagde sig rundt om kirken. Både i ældre og i nyere sagntradition fortælles om drager, der bor i høje, hvor de om dagen ruger over deres skatte; om natten flyver de ud og spyr ild over landet, fx i det oldengelske kvad om dragedræberen Beowulf. I 1800-t.s folketradition fortælles, "at dragerne om natten fór op af højens øverste top". Deres hale "var helt gloende som glødet jern". Den ydre forklaring på disse flyvende drager er himmelfænomener som kuglelyn, kometer og meteorer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.