Georg (ridder og kristen martyr)

I Roskilde Domkirke findes dette sengotiske ur med mekaniske figurer fra ca. 1500; det er opsat på sydvæggen oven for hovedportalen i kirkens tårnafsnit. Hver hele time stejler hesten, Skt. Georg hæver sit sværd, og dragen udstøder et hyl. Kirsten Kimer virrer med hovedet, hvorefter Per Døver slår timeslag på den store klokke øverst. Tre gange i timen slår Kirsten Kimer kvarterslag på den lille klokke.

.

Artikelstart

Georg er ifølge legenden en ridder og kristen martyr. Han er en af de 14 nødhjælpere.

Faktaboks

Også kendt som

Sankt Georg, Sankt Jørgen

Legenden, der angiver Kappadokien (i det nuværende Tyrkiet) i 200-tallet eller 300-tallet som skueplads, har næppe bund i historisk virkelighed. Den består af to beretninger: dragekampen, i hvilken Georg redder en prinsesse fra at ofres til en drage, og martyriet, under hvilket Georg gennemgår mange pinsler.

Sankt Georg er i den katolske kirke skytshelgen for riddere og soldater. Han påkaldes mod pest og spedalskhed; i Danmark bar de middelalderlige spedalskhedshospitaler navnet Sankt Jørgens-gårde. I dansk middelalderkunst var Sankt Jørgen blandt de mest populære helgener.

Saint George er Englands nationalhelgen, og hans festdag, den 23. april, er Englands nationaldag. Også Georgien har Georg som nationalhelgen; her fejres han den 23. november.

I billedkunsten vises Sankt Georg som ridder, oftest kæmpende til hest mod dragen, der truer prinsesse Kleodolinde; sjældnere ses martyriet. Billedhuggerne Hans Brüggemann og Bernt Notke har udført store skulpturer af Sankt Georg og dragen. Disse skulpturer findes på hhv. Nationalmuseet i København og i Storkyrkan i Stockholm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig