Sankt Jørgensgårde var isolationshospitaler for spedalske i Europa i perioden 1100-1500-tallet.

Hospitalerne, som var omsluttet af egne mure, var hyppige og lå typisk i udkanten af byerne. De syge beboere og plejerne levede sammen som i et kloster, hvor dagene var fyldt med bøn og læsning.

Hospitalerne var opkaldt efter den katolske helgen, Sankt Jørgen, som er en dansk variant af Sankt Georg. Sankt Georg, der i den katolske kirke er skytshelgen for riddere og soldater, påkaldes mod pest og spedalskhed.

Isolation blev først tvangspålagt spedalske i Danmark med kong Christoffer 3.s stadsret fra 1443.

Sankt Jørgensgårde nedlægges i 1500-tallet

I 1542 ved vi fra kong Christian 3.s reces, at sygdommen næsten var forsvundet. Derfor blev Sankt Jørgensgårdene i løbet af 1500-tallet nedlagt eller lagt sammen med større hospitaler, som tog sig af andre syge. Spedalskhed er en sjælden, men smitsom infektionssygdom, der forårsager skader på nerverne i arme og ben, hvis den ikke behandles. I dag kan spedalskhed helbredes ved rettidig behandling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig