Niels Juel, 1629-1697, dansk admiral. Som 14-årig blev Juel page hos ærkebiskoppen af Bremen, hertug Frederik (den senere Frederik 3. af Danmark), og efter fem år her studerede han en tid i Sorø, før han i 1650 begav sig til Holland for at lære søkrigskunsten.
Niels Juel tjente i den hollandske flåde under admiralerne Maarten Tromp og Michiel de Ruyter, hvor han under krigen med England deltog i en række slag, og hvor han også fik lejlighed til at sætte sig ind i hollandsk skibsbyggeri.
Niels Juel vendte hjem i 1656, og året efter blev han udnævnt til chef for Holmen, samtidig med at han i perioder var udkommanderet til søs.
Niels Juel deltog med hæder i krigen 1657-60, men hans egentlige bedrifter fandt sted under Den Skånske Krig 1675-79. I foråret 1676 tilbageerobrede han Gotland og kæmpede mod den svenske flåde ved Bornholm i maj, dog ude af stand til at fremtvinge en afgørelse. Samtidig ankom den hollandske admiral Cornelis Tromp, Maarten Tromps søn, til København med forstærkning og fik overkommandoen, hvorefter en samlet dansk-hollandsk styrke under Tromp slog svenskerne ved Øland 1.6.1676.
I sommeren 1677 lykkedes det den 1. juni Juel at slå den svenske Göteborgeskadre ved Møn, før den kunne forene sig med den svenske hovedflåde, hvorefter Juel trak sig tilbage til Køge Bugt og gjorde klar til at møde den svenske hovedstyrke under Henrik Horn. Tromp, der stadig havde overkommandoen, var på vej fra Holland med en flåde, og forståeligt nok ønskede man i København de danske og hollandske flådestyrker forenet før slaget. Horn kom imidlertid før Tromp, og den 1. juli kom det til slag ud for Stevns, hvorunder Juel udmanøvrerede den svenske flåde og tilføjede den et tilintetgørende nederlag.
Sejren gav Danmark det fuldstændige søherredømme under resten af Den Skånske Krig og Juel international anseelse, men nok så vigtigt for den nationale selvforståelse var det, at sejren var rent dansk og vundet uden hollandsk hjælp.
De mange erobrede svenske skibe gav Niels Juel så store prisepenge, at han kunne erhverve det meste af øen Tåsinge med Valdemars Slot, der stadig er i slægtens eje, samt bygge et palæ på Kongens Nytorv i København, det senere Thotts Palæ.
Ved sin død fik han en statsbegravelse i Holmens Kirke, hvor hans sarkofag findes i kapellet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.