Konserverede madvarer fra Frankrig.
Konserverede madvarer fra Frankrig. Af /002647/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

fødevarekonservering

Artikelstart

Fødevarekonservering er metoder til at forlænge fødevarers holdbarhed.

Vore forfædre lærte erfaringsmæssigt at bruge konserveringsmetoder som tørring, røgning, saltning og køling for at kunne lagre fødevarer i længere tid. Det var således vigtigt at kunne gemme fødevarer fra høstens overflod til den kommende vinter især i områder med store forskelle mellem årstiderne.

I dag bruges de klassiske konserveringsmetoderne især industrielt, baseret på teknologisk, fødevarekemisk og mikrobiologisk forskning, der også har frembragt helt nye konserveringsmetoder. Sød og sur syltning, henkogning og fermentering er også konserveringsmetoder som stadig praktiseres i husholdninger i mindre skala.

Fødevarers holdbarhed

Fødevarers holdbarhed begrænses især af vækst af bakterier, gær, skimmel og andre mikroorgansimer, som medfører forrådnelse og anden ødelæggelse. Det primære formål med konservering er at hindre mikrobiel nedbrydning af fødevarer og specielt at kontrollere vækst af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer. Det sker ved at hindre eller mindske vækst af mikroorganismer eller ved at dræbe mikroorganismer i fødevarer.

Man kan hindre mikrobiel vækst i fødevarer på flere måder:

  • ved at opvarme fødevaren forud for lagring
  • ved at udsætte fødevaren for høje hydrostatiske tryk i kort tid forud for lagring
  • ved at udsætte fødevaren for kortvarige elektriske stød med høj spænding forud for lagring
  • ved at belyse fødevaren kortvarigt med energirigt lys af høj intensitet forud for lagring
  • ved at reducere vandaktiviteten og dermed mængden af tilgængeligt vand nødvendigt for mikroorganismers vækst i fødevaren
  • ved at tilsætte syre til fødevaren og dermed sænke pH
  • ved at emballere fødevaren i beskyttende atmosfære
  • ved at tilsætte hæmmende stoffer til fødevaren som konserveringsmidler
  • ved at lagre fødevaren ved lav temperatur

Holdbarheden af fødevarer kan også begrænses af enzymaktivitet i fødevaren og af kemiske processer som oxidation, hydrolyse, polymerisation og isomerisation, der alle kan medføre uønskede ændringer i fødevaren som tab af næringsværdi, dannelse af toksiske stoffer, misfarvning, og ændring af smag, aroma og tekstur.

Forlængelse af fødevarers holdbarhed

Ved køling lagres fødevarer ved lav temperatur, ofte under 5 °C, hvor mikroorganismers vækst begrænses.

Ved frysning lagres ved −18 °C eller koldere, hvor vækst af mikroorganismer helt forhindres.

Ved tørring fjernes vand, så vandaktiviteten reduceres, hvorved mikroorganismers vækst begrænses.

Ved røgning og varmrøgning sker en tørring af fødevaren og en tilførsel af stoffer som fenoler fra røgen, der hæmmer oxidation og hæmmer bakteriers vækst. Ved varmrøgning dræbes nogle mikroorganismer også af varmen fra røgen.

Ved saltning tilsættes salt, så vandaktiviteten reduceres.

Kemisk konservering omfatter tilsætning af konserveringsmidler eller stoffer, som reducerer pH eller vandaktivitet, eller virker som antioxidanter.

Ved fermentering udnyttes mikroorganismer i form af starterkulturer til at producere syre, så pH sænkes, og til at producere andre stoffer, der direkte hæmmer vækst af bakterier.

Varmekonservering

Ved varmekonservering dræbes mikroorganismer i fødevaren ved opvarming og kaldes også termisk konservering.

Ved fremstilling af konserves opvarmes fødevaren i hermetisk tæt emballage som metaldåser og glas. Helkonserves opvarmes i autoklaver til over 110 °C i fødevarens koldeste punkt inde i emballagen. Helkonserves har en holdbarhed ved stuetemperatur på over et år. Halvkonserves pasteuriseres i emballagen ved opvarmning til 72-75 °C. Herved dræbes mikroorganismer, dog ikke bakteriesporer, og halvkonserves, der også kaldes kølekonserves, skal derfor opbevares ved køletemperatur. Holdbarheden for halvkonserves er ved opbevaring i køleskab omkring et halvt år.

Varmebehandling skal frem for alt sikre mod vækst og toksindannelse af bakterien Clostridium botulinum, der kan medføre botulisme (pølseforgiftning). Beregning af varmebehandlingens længde bygger på kendskab til D-værdien (decimeringstid) for bakteriesporer, som kan vokse i det pågældende produkt. I nogle produkter som saltet kødkonserves har en mild varmebehandling kombineret med tilsat salt og nitrit og lavt pH vist sig at give sikkerhed mod Clostridium botulinum. Dette er et eksempel på hurdle-effekt, hvor forskellige konserveringsmetoder virker synergistisk.

Varmekonservering omfatter også aseptisk konservering. Flydende produkter opvarmes og fyldes derpå i emballagen under aseptiske forhold, så sekundær forurening af det varmebehandlede produkt med mikroorganismer forhindres.

Ohmsk opvarmning er en metode til hurtig og ensartet opvarmning af fødevarer, hvor der ved hjælp af elektroder sættes strøm til flydende eller halvfaste fødevarer. Ohmsk opvarmning er hurtig og energieffektiv og skaber ikke lokale energiforskelle i produktet, så påbrænding, der ellers kan være et problem ved de fleste andre opvarmningsmetoder, helt forhindres.

Ikke-termisk konservering

For at bevare fødevarers friskhed og næringsindhold efter konservering og under efterfølgende opbevaring er der stigende interesse for ikke-termiske konserveringsmetoder. Disse kaldes ofte samlet koldpasteurisering.

Ved strålingskonservering med ioniserende stråling kan man således effektivt dræbe mikroorganismer uden opvarmning af fødevaren. Med ganske få undtagelser er bestrålede fødevarer ikke tilladt i Danmark, men anvendes i andre lande som USA og Holland til bestemte fødevarer med stor risiko for forurening med patogene bakterier.

Højtrykskonservering blev oprindelig afprøvet på mælk og andre mejeriprodukter. Høje hydrostatiske tryk over 400 MPa, hvilket svarer til over 4000 atmosfæres overtryk, påvirker ikke smag og næringsindhold i produkter som mælk og juice, men bakterier inaktiveres på grund af ødelæggelse af deres membraner. Højtrykskonservering anvendes i dag også til efterbehandling for helt at fjerne Listeria fra tørsaltede kødprodukter som Parma-skinker, der ikke kan varmebehandles uden at produktet ødelægges.

Pulsed Electric Field-teknologi udnytter korte elektriske stød med høj spænding til at nedbryde bakteriers membraner. PEF er ny metode, der stadig er under udvikling.

Belysning af mælk og andre flydende fødevarer for at dræbe bakterier er også under udvikling til brug i fødevareindustrien. Fotokemisk inducerede sensoriske forandringer skal begrænses ved selektivt valg af belysningsbølgelængde.

Industripraksis

Et godt resultat af en konserveringsmetode er betinget af råvarer med god kvalitet og lavt indhold af mikroorganismer samt af den anvendte emballage og emballeringsform og god hygiejne under produktionen.

I industrien skal de anvendte processer og råvarer kvalitetssikres ved at anvende HACCP-systemet. Oftest anvendes en kombination af flere konserveringsmetoder.

For at kunne fastlægge holdbarheden af produkter og vækst af patogene mikroorganismer i den fastsatte holdbarhedstid, anvendes i dag matematisk modellering for bakterievækst ved forskellige kombinationer af lagringstemperatur, pH, indhold af salt og konserveringsmidler samt emballeringsform. Kommercielle computerprogrammer er i dag til rådighed for sådanne beregninger.

Hyppigt anvendte konserveringsmidler
navn E-nummer anvendelse naturlig forekomst
sorbinsyre E 200 mod mug i frugtprodukter, dressing og brød rønnebær og andre bær
benzoesyre E 210 mod mug og gær i syltetøj, marmelade, slik, saucer m.m. bær, især tranebær har højt indhold
sulfit E 224, E 228 overfladebehandling af tørret frugt og gærstop til vin dannes i øl under gæring
difenyl E 230 overfladebehandling af citrusfrugter mod mug
nitrit E 249, E 250 charcuterivarer, beskytter mod pølseforgiftning dannes ud fra nitrat i grøntsager
eddikesyre E 260 syltning af grøntsager dannes ud fra alkohol ved gæring
mælkesyre E 270 kødprodukter, hæmmer vækst af Listeria dannes i mejeriprodukter ved bakteriel syrning
propionsyre E 280 mod mug og trådtrækkende bakterier i brød dannes i ost (fx emmentaler) og af surdej
kuldioxid E 290 modificeret atmosfære, pakning af kød dannes ved gæring i øl og vin og ved forbrænding

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig