Fenoler, aromatiske hydroxyforbindelser med hydroxygruppen (OH) direkte bundet til den aromatiske ring. Fenoler er som regel krystallinske stoffer, der udviser svagt sur reaktion i vandige opløsninger. På grund af syrekarakteren danner de salte, fenolater, med baser (fx natriumhydroxid). Den simpleste af fenolerne er fenol C6H5OH, der først blev udvundet af stenkulstjære i 1834 af F.F. Runge.

Fenoler er vidt udbredt i naturen, hvor de fleste findes som bestanddele af mange stoffer, fx farvestofferne flavanoider, æteriske olier, naturlige plantehormoner, steroider (østrogener), alkaloider og antibiotika. I den menneskelige organisme er tyrosin, som indeholder fenolgruppen, en livsvigtig aminosyre.

Industrielt har fenoler meget stor betydning og anvendes til fremstilling af bakelit, epoxyresiner, farmaka og farvestoffer. Alkylfenoler anvendes som antioxidationsmidler og til fremstilling af tensider; halogenerede fenoler anvendes som desinfektionsmidler og til fremstilling af ukrudtsmidler, fx 2,4-diklorfenoxyeddikesyre.

Halogenerede fenoler har skabt miljømæssige problemer; fx har det vist sig, at det yderst giftige dioxin er et biprodukt ved fremstillingen af bl.a. visse ukrudtsmidler og afløvningsmidler.

Forurening

Fenol og fenolforbindelser bidrager til forurening. Dels er de giftige, dels smager og lugter de ubehageligt. Klorerede fenolforbindelser kan smages i så lave koncentrationer som 1 μg pr. l, dvs. fortyndet 1 mia. gange.

Mange fenolforbindelser er produceret som giftstoffer, fx som desinfektionsmidler eller pesticider, og har samme virkning, når de slipper ud i naturen. Giftvirkningen har især betydning, når forbindelserne kommer ud i vandløb og søer, fx via spildevand eller fra landbrugsarealer. Mindre koncentrationer gør vandet uegnet som drikkevand. Større koncentrationer dræber dyre- eller planteliv, afhængigt af hvilke forbindelser der er udledt. Fenolforbindelser, fx nitrofenoler og klorfenoler, kan blive spredt med grundvandsstrømningen fra giftdepoter, fx gamle gasværksgrunde.

Fenolforbindelser kan i større eller mindre grad nedbrydes af bakterier, afhængigt af forbindelsens kemiske sammensætning. Nedbrydning sker både i jord, vand og i spildevandsrensningsanlæg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig