Valgets slutresultat blev, at Team Kristersson tilsammen fik 176 mandater, mens Team Andersson fik 173. Magdalena Andersson indleverede straks sin afskedsansøgning til talmannen, men den socialdemokratiske regering fortsatte som såkaldt overgangsregering, indtil regeringsspørgsmålet efter valget var afklaret
Regeringsdannelsen i Team Kristersson tog nogle uger, og Ulf Kristerssons regering kunne derfor først formelt tiltræde 18. oktober 2022. Regeringen består af tre partier, Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna, mens Sverigedemokraterna er det fjerde hjul på vognen. Grundlaget for regeringssamarbejdet er den såkaldte Tidö-aftale, som blev offentliggjort 14. oktober.
Aftalen afspejler på forskellige vis, at Sverigedemokraterna stod stærkt i forhandlingerne, idet partiet dels var størst af de fire, dels var gået frem ved valget, mens de andre tre alle var gået (lidt) tilbage. Moderaterna og Liberalerna ønskede ikke, at Sverigedemokraterna skulle få ministerposter – men på hvilke politiske områder ville de så tage sig betalt for at afstå fra formel regeringsdeltagelse? Og ville de på den anden side akceptere, at Liberalerna – et lille parti, som havde været i fare for ikke at klare spærregrænsen på 4 % – modsat dem selv skulle få plads i regeringen?
Ulf Kristersson talte efter valget og Magdalena Anderssons afgang om behovet for at vise handlekraft. At de fire partier kunne blive enige om så omfattende et samarbejdsdokument som Tidö-aftalen vil af nogle blive set som et udtryk for handlekraft og et godt udgangspunkt for den nye regerings reformarbejde.
Andre vil nok mere hæfte sig ved, at mange af punkterne ikke er færdigtforhandlede og indtil videre ufinansierede, således at der forestår intense forhandlinger i den nye regering, før de mange punkter kan blive til virkelighed. Her er det specielt interessant, at Tidö-aftalen siger, at alle fire partier skal indgå i regeringens lovforberedende arbejde helt på samme fod, og at alle fire partier (dvs. også Sverigedemokraterna) skal deltage i arbejdet i Regeringskansliet.
Alle regeringspartiernes 176 riksdagsmedlemmer stemte for Ulf Kristersson som nye statsminister, men der har hurtigt vist sig en vis uro i det liberale bagland, hvor nogle mener, at partilederen, Johan Persson, gik for langt mht. opgivelse af centrale liberale mærkesager for at sikre dels regeringsskiftet, dels Liberalernas egen deltagelse i den nye regering.
Hvis vanskelighederne på et tidspunkt bliver for mange for Ulf Kristersson, har Magdalena Andersson for en sikkerheds skyld understreget, at han jo i så fald bare kan henvende sig hos hende: "Min dør står altid åben". Der er dog intet, der tyder på, at Ulf Kristersson så meget som overvejer at tage imod den udstrakte hånd.
Regeringens første år ved magten har været præget af en lang række temaer og problemer, som for mange har efterladt et indtryk af, at regeringen ikke har kunnet leve op til sine valgløfter, mens regeringen gang på gang understreger, at "ting ta'r tid", at mange ting skyldes den foregående regerings mangel på løsninger, og at man er i gang, så ingen behøver at være urolige.
Blandt regeringens udfordringer kan nævnes Tyrkiets fortsatte forhaling af svensk medlemskab af NATO, arbejdet som formandsland i EU i første halvår af 2023, den markante inflation, den eskalerende bandekriminaltet og tiltagende vold, ikke mindst blandt unge med indvandrerbaggrund, vanskeligheder med at blive enige internt (og med Sverigedemokraterna) om miljø- og klimamæssige tiltag samt fortsatte problemer i sundhedssektoren og skolesystemet. Hertil kommer yderst mærkbare udfordringer med at få integreret de mange udenlandsk fødte i det (ændrede) svenske samfund.
Alt dette har bidraget til et fald i opbakningen til regeringspartierne og deres støtteparti. I SCB's store meningsmåling fra maj 2023 (Dagens Nyheter den 2. juni 2023) har de fire partier tilsammen kun tilslutning fra godt 44 % af vælgerne, og de to mindre partier, Liberalerna og Kristdemokraterna, ligger endda begge under spærregrænsen på 4 %.
På den anden side har Socialdemokraterna alene 38,6 % – og på grund af spærrereglen ville Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Centerpartiet faktisk få 50 % af mandaterne ved et valg nu. På grund af de faste valgperioder i Sverige kommer der dog ikke et riksdagsvalg nu, men først i 2026.
DN's og Ipsos meningsmåling i oktober 2023 viser et ret fastlåst billede, idet de tre regeringspartier og støttepartiet (Sverigedemokraterna) tilsammen har 45 % af vælgerne bag sig, men de to små regeringspartier ligger fortsat begge under spærregrænsen. De fire oppositionspartier til sammen har heroverfor 53 %. De sidste 2 % er "andre" mv.
Regeringen og Sverigedemokraterne præsenterede 14. november 2023 en slags "tillægsprotokol" til Tidö-aftalen. Kernen heri er at præcisere situationen mht. Sveriges arbejde med klimamålsætningerne, hvor der ikke mindst er grund til at hæfte sig ved, at Sverigedemokraterna nu siger, at de står helt og fuldt bag Sveriges officielle klimamålsætning. Men det er også vigtigt at notere sig, at fokus bevidst skiftes fra de kortsigtede mål på klimaområdet til de mere langsigtede mål, der først skal være opnået i 2045, ikke i 2030, som fokus tidligere var på. Hertil kommer, at fokus også i et vist omfang flyttes fra de specifikt svenske målsætninger til et fokus på de samlede globale målsætninger og opfyldelsen af dem.
En vigtig del af baggrunden for det nye dokument er EU's skærpede klimapolitik, som betyder, at Sverige er blevet nødt til at se på, hvor man egentlig står i forhold til EU's målsætninger på området.
Kommentarer (5)
skrev Finn Andersen
I skriver “iflg.”, men den forkortelse findes slet ikke. Derimod kan “følgende” forkortes “flg.” og “ifølge” kan forkortes “if.” Se Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside, https://dsn.dk/soegning/?soegeord=iflg.
svarede Jørgen Elklit
OK
svarede Jørgen Elklit
Hej Finn,
Jeg har ledt, men finder ikke den nævnte forkortelse. Hjælp mig, så det kan blive fixet,
JE
svarede Finn Andersen
I afsnittet, der har overskriften “Større økonomiske forskelle”, står denne sætning: “Iflg. OECD har det betydet, at uligheden målt på indkomstdata gennem de seneste årtier er vokset hurtigere i Sverige end i sammenlignelige lande.”
svarede Jørgen Elklit
Tak!
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.