Tidö-aftalen er den politiske aftale, som Sverigedemokraterna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna indgik som grundlag for deres samarbejde i valgperioden 2022-2026. De tre sidstnævnte partier danner regering under Ulf Kristersson (M) som statsminister, mens Sverigedemokraterne som støtteparti sikrer, at regeringen har flertal i Riksdagen (176-173 i udgangspunktet).

Tidö-aftalen – navngivet efter det slot, hvor aftalen blev færdigforhandlet – er et dokument på ikke mindre end 62 sider. Det har overskriften "Överenskommelse för Sverige", og det gennemgår i syv såkaldte direktiver (sundhed og sygepleje, klima og energi, kriminalitet, migration og integration, skolen, vækst og privatøkonomi, andre samfundsspørgsmål) de målsætninger og aktivitetsområder, som de fire partier er enige om, der skal arbejdes med i den kommende regeringsperiode.

Kommentatorer har været hurtige til at pege på, at Tidö-aftalen i højere grad afspejler Sverigedemokraternas politiske målsætninger – ikke mindst på indvandrings- og integrationsområdet – og moderaternas synspunkter mht. kriminalitetsbekæmpelse, mens især Liberalernas synspunkter spiller en mindre rolle.

Hertil kommer, at mange af aktivitetsområderne først skal undersøges nærmere (udredes), ligesom finansieringen af de enkelte områder først skal besluttes – i enighed mellem de fire partier – i forbindelse med hvert års budgetforhandlinger.

Tidö-aftalens indledende sider specificerer omhyggeligt, hvorledes samarbejdet mellem de fire partier skal foregå. Det er bemærkelsesværdigt, at Sverigedemokraterna har sikret sig et meget stærkt udgangspunkt, idet partiet – uden at være med i regeringen – alligevel skal deltage direkte og på lige fod med regeringspartierne i det lovforberedende arbejde i Regeringskansliet.

Tidö-aftalen blev 14. november 2023 suppleret med en slags "tillægsprotokol", som har titlen "Klimatpolitik för att nå hela vägen til nettonoll". Aftalen præciserer, hvad de fire partier nu vil på klimaområdet. Her det vigtigt at bemærke, at Sverigedemokraterna og regeringen nu er enige om, hvad der gælder på området. Fokus flyttes fra de mere kortsigtede mål (2030) til de mere langsigtede (2045), ligesom vigtigheden af den samlede globale udvikling understreges (hvorved Sveriges egen udvikling på området måske bliver mindre vigtig). En del af baggrunden for aftalen er naturligvis EU's skærpede klimapolitik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig