Kristdemokraterna (svensk politisk parti)

Partiet opnåede i 1991 med 7,1 % af stemmerne for første gang repræsentation i Riksdagen, og det indgik i Carl Bildts borgerlige koalitionsregering 1991-1994. Frem mod valget i 2002 arbejdede partiet energisk for et magtskifte og pegede bl.a. på behovet for en arbejdsmarkedsreform. Kristdemokraterna indgik før valget til Riksdagen 2006 i den borgerlige "Allians för Sverige". Partiet opnåede 6,5 % af stemmerne ved valget og blev siden medlem af den borgerlige koalitionsregering. Ved valget i 2010 gik partiet tilbage, idet det kun opnåede 5,6 % af stemmerne; det fortsatte dog i regeringssamarbejdet.

Ved riksdagsvalget i 2014, som betød den borgerlige regerings afgang, gik Kristdemokraterna yderligere tilbage og opnåede kun 4,6 % af stemmerne.

Partiets formand i perioden 2004-2015 var Göran Hägglund, der afløste den populære Alf Svensson. I 2015 blev Hägglund imidlertid afløst af Ebba Busch, der havde deltaget i den interne kritik af formanden. Ebba Busch var ikke på det tidspunkt medlem af Riksdagen, men det blev hun ved valget i 2018, som gav partiet en fremgang til 6,3 % af stemmerne og en fremgang på seks mandater.

Kristdemokraternas medlemstal var 24.696 i august 2022.

Meningsmålingerne forud for valget i september 2022 lå i august på 5,5 % (DN/Ipsos), dvs. lidt under niveauet ved valget i 2018. Før valget – og de efterfølgende regeringsdrøftelser – har Kristdemokraterne med Ebba Busch i spidsen været stærke fortalere for, at en borgerlig regering må kunne acceptere at indgå en støtteparti-aftale med Sverigedemokraterna, hvilket absolut vil være en forudsætning for at kunne få det regeringsskifte, som partiet ønsker.

Ved valget 11. september gik Kristdemokraterne lidt tilbage i forhold til 2018, nemlig til 5,3 % af stemmerne, hvilket svarede til meningsmålingernes forudsigelser. Tilbagegangen betød et tab på tre mandater, til 19, men ændrede ikke i mindste måde på partiets – og Ebba Busch' – lyst til at indgå i en ny borgerlig regering med Ulf Kristersson (M) som statsminister.

Ønsket gik i opfyldelse den 18. oktober 2022, hvor en ny borgerlig regering tiltrådte med Kristersson (M) som statsminister og Ebba Busch som vice-statsminister samt – nok så vigtigt – energi- og erhvervsminister. Partiet har desuden fem andre ministerposter.

Grundlaget for regeringssamarbejdet er den såkaldte Tidö-aftale, som opregner de mange punkter, som regeringspartierne, dvs. Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna, er blevet enige om med Sverigedemokraterna, som har akcepteret at være parlamentarisk støtteparti. Det er lidt interessant, idet Sverigedemokraterna er det største af de fire partier i regeringsblokken. I stedet for ministerposter har Sverigedemokraterna dog taget sig betalt i form af en betydelig og ganske synlig indflydelse på, hvilke politiske spørgsmål den nye regering skal arbejde med, og hvordan arbejdet skal organiseres.

Rgeringsdeltagelsen og regeringens åbenbare afhængighed af Sverigedemokraterne har kostet i vælgertilslutning efter de første syv-otte måneder. SCB's og Dagens Nyheters meningsmåling i maj 2023 viste en tilbagegang for Kristdemokraterna fra 5,3 % ved valget til 3,7 %, dvs. under valglovens spærregrænse på 4 %. I oktober 2023 var tilslutningen en anelse lavere, nemlig 3 %.

• svensk politik efter 2002
• valg i Sverige 2022

• Kristdemokraterna