Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, til valgdebat på TV4 den 5. september 2022.
Byline: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix.

Sverigedemokraterna er et svensk politisk parti, der blev stiftet i 1988. Politisk er partiet nationalkonservativt og har ført sig frem med stærkt indvandringskritiske holdninger. Siden 2011 betegner partiets sig som et socialkonservativt parti med en nationalistisk grundholdning.

I Riksdagen fra 2010

Sverigedemokraterna var indtil 2010 ikke repræsenteret i Riksdagen, men derimod i omtrent halvdelen af de svenske kommunalbestyrelser. Partiets leder er fra 2005 Jimmie Åkesson. Ved valget i 2010 opnåede partiet 5,7 % af stemmerne, og Sverigedemokraterna kom for første gang ind i Riksdagen med 20 mandater.

Riksdagsvalget i 2014 blev set som en stor succes for Sverigedemokraterna, idet partiet havde en fremgang til 12,9 % af stemmerne, hvilket gav 49 mandater.

De øvrige partier i Riksdagen ville absolut ikke inddrage partiet i drøftelser om regeringsdannelsen; forklaringen var Sverigedemokraternas holdninger, primært i spørgsmål, der vedrører indvandring og integration. På grund af de særlige svenske afstemningsregler i forbindelse med finanslovsbehandling indgik de øvrige partier i december 2014 den såkaldte Decemberoverenskomst, der havde til formål at holde Sverigedemokraterne helt uden for parlamentarisk indflydelse.

Ved valget i 2018 gik partiet igen frem, denne gang til 17,5 % af stemmerne, hvilket gav 62 mandater. De øvrige partier ville fortsat ikke tælle Sverigedemokraternes mandater med i beslutningerne om regeringsdannelse, som derfor blev langstrakte, da stemmetallene så var 143 til den borgerlige blok, men 144 til venstre side i Riksdagen, og der skal være mindre end 175, der stemmer nej til et statsministerforslag fra Talmannen. Januaraftalen i begyndelsen af 2019 løste dog den langvarige regeringskrise.

Valget i 2018 var også interessant derved, at en afskalning fra Sverigedemokraterna, Alternativ for Sverige, kun opnåede 0,3 % af stemmerne ved valget.

Sverigedemokraterne har 34.288 medlemmer (august 2022). Partiet står stærkest – både organisatorisk og med hensyn til vælgertilslutning – i den sydlige del af Sverige, ikke mindst i Skåne.

Politisk gennembrud ved valget i 2022

Allerede i månederne op til valget i september 2022 tydede meningsmålinger på markant fremgang i forhold til valget i 2018, idet tilslutningen typisk lå omkring 20 procent.

Både Kristdemokraterna og Moderaterna havde siden 2019 indstillet sig på, at det vil blive nærmest umuligt at opnå et regeringsskifte, hvis ikke Sverigedemokraterna blev inddraget i konkrete forhandlinger om parlamentarisk støtte til en borgerlig regering. Siden 2021 havde også Liberalerna accepteret, at Riksdagens sammensætning kræver opgør med den tidligere afvisende holdning vis-a-vis Sverigedemokraterna. De gode opinionsmålingstal (og tilbagegangen for Moderaterna) fik partiets leder, Jimmie Åkesson, til at understrege, at fremgangen måtte betyde, at Sverigedemokraterna fik en politisk indflydelse, måske endda regeringsdeltagelse, der afspejlede partiets forventede mandatfremgang.

Sverigedemokraterna lagde i valgkampen 2022 især vægt på migrationspolitik, lov-og-orden-spørgsmål (på baggrund af den tilsyneladende eskalerende bandekriminalitet i de svenske byer), socialpolitiske emner (generel velfærd) og spørgsmål, der vedrører sammenholdet i samfundet.

Riksdagsvalget den 11. september 2022 blev en stor triumf for partiet, som gik hele 3 procentpoints frem, fra 17,5 til 20,5 % af stemmerne, hvilket resulterede i en mandatfremgang på 11, til 73 mandater. Iagttagere mener, at partiets konsistente fremhævelse af de nævnte issues – sammen med andre partiers betoning af de samme politikområder – er en væsentlig del af forklaringen på det gode valgresultat. Det er bemærkelsesværdigt, at fremgangen er sket over hele landet (også i de nordlige dele af Sverige, som traditionelt har været domineret af Socialdemokraterna og partier yderligere til venstre) og i alle socio-økonomiske typer af valgdistrikter. Partiets fremgang i de samtidige regions- og kommunalvalg var langt mere varieret.

Det er svært at sige, hvor stor en rolle det spillede, at partileder Jimmie Åkessons navn stod øverst på stemmesedlen i alle 29 valgkredse, men det har sikkert ikke skadet – alle kunne i hvert fald se, hvilken stemmeseddel man skulle tage, hvis man gerne ville stemme på ham.

Efter valget fik Ulf Kristersson (M) i opdrag at undersøge mulighederne for at danne regering. Det lykkedes i løbet af nogle uger, hvor intense forhandlinger mellem Sverigedemokraterna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerne mundede ud i enighed om et regeringsgrundlag, Tidö-aftalen. Heri opregnes de mange områder, som partierne er enige om, og som i første omgang skal være udgangspunkt for regeringens reformarbejde, ikke mindst med hensyn til spørgsmål, der vedrører indvandring, integration, kriminalitetsbekæmpelse og sundhedsspørgsmål. Det er spørgsmål, der har stået øverst på Sverigedemokraternas politiske dagsorden, og mange kommentatorer ser da også regeringsaftalen som en sejr for partiet, som sagtens kan opveje, at man ikke får ministerposter.

Det fremgår dog også af aftalen, at Sverigedemokraterna skal inddrages i det lovforberende arbejde helt som de partier, der er med i regeringen, og det er blevet sagt, at det er jo smart at skulle være med til at udforme politikken, men ikke at skulle stå til ansvar for den som medlemmer af regeringen.

Det er under alle omstændigheder en interessant konstruktion, man har forhandlet sig frem til, og det vil blive fulgt nøje, om de forskellige samarbejdskonstruktioner og -aftaler mellem de fire partier kan holde til de politiske spændinger, der givetvis vil opstå, ikke mindst mellem Sverigedemokraterna og Liberalerna.

En stor meningsmåling i maj 2023 (SBC/DN) viste, at Sverigedemokraterna var gået lidt tilbage i vælgertilslutning, fra 20,5 % til 18,0 %. Da også Kristdemokraterne og Liberalerna gik tilbage, betød det, at regeringen og støttepartiet i løbet af sine første syv måneder ved magten havde mistet terræn i forhold til oppositionen, dvs. Socialdemokraterna og deres tre små støttepartier.

DN's og Ipsos oktobermåling viste dog, at 21 % af de adspurgte nu svarede, at de ville stemme på Sverigedemokraterna, "hvis der var valg i morgen". Det var et par procent mere, end der ville stemme på Moderaterna, det ledende regeringsparti. Det kan ikke undgå at påvirke forholdet mellem de to partier og deres to ledere, Ulf Kristersson og Jimmy Åkesson.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig