Moderata samlingspartiet

Artikelstart

Moderata samlingspartiet, svensk politisk parti; med rod i højrefløjsgrupperinger i Riksdagen stiftedes i 1904 en landsorganisation, der indtil 1938 blev kaldt Allmänna valmansförbundet, 1938-52 Högerns riksorganisation og 1952-69 Högerpartiet, hvorefter det nuværende navn blev antaget. I perioden 2006-2019 kaldte man sig "Nya Moderaterna", og derefter er man gledet over til bare at bruge det enklere "Moderaterna".

Partiet har siden grundlæggelsen stået som konservatismens repræsentant i Sverige. Udgangspunktet var modstand mod sociale og konstitutionelle reformer, men i 1930'erne ændredes holdningen i retning af socialkonservatisme. Siden 1950'erne har partiet bl.a. været fortaler for styrkelse af den enkeltes ansvarsfølelse samt styrkelse af familien, lov og orden, øget individuel opsparing og ejendomsret. Modstanden har været rettet mod den voksende offentlige sektor, det stigende skattetryk og statens umyndiggørelse af borgerne. Partiet er opbygget som et masseparti med lokale, regionale og nationale organer.

Partiets vælgere findes hovedsagelig i byerne blandt selvstændige næringsdrivende og højere funktionærer., og vælgertilslutningen har siden 1945 svinget fra 11,5% (1970) til 30,06% (2010).

Partiet deltog i borgerlige koalitionsregeringer 1976-78, 1979-81 og 1991-94; i sidste periode var partiets leder, Carl Bildt, den første konservative statsminister siden 1930. I 2006 vandt partiet sammen med den borgerlige fløj valget til Riksdagen, og partiets formand siden 2003, Fredrik Reinfeldt, blev statsminister. Ved valget i 2010 gik partiet væsentligt frem og opnåede 30,06 % af stemmerne. Selvom de andre partier i den borgerlige fløj gik tilbage, fortsatte den borgerlige koalitionsregering med Reinfeldt som statsminister.

Ved Riksdagsvalget i 2014 gik Moderaterna betydeligt tilbage, idet partiet kun opnåede 23,2 % af stemmerne, og Reinfeldt trådte følgelig tilbage som statsminister; samtidig trak han sig som partileder og blev efterfulgt af Anna Kinberg Batra.

Kinberg Batra fik en hård start som partileder, idet det brede ønske om at holde Sverigedemokratena uden for politisk indflydelse i Riksdagen var vanskeligt at opfylde med den aktuelle mandatfordeling mellem partierne. Man enedes dog med Decemberoverenskomsten om et sæt spilleregler, som imidlertid fra flere sider blev kritiseret som noget, et ledende oppositionsparti ikke burde være gået med til. Kritikken og interne konflikter bidrog til, at Anna Kinberg Batra trak sig som partileder allerede i oktober 2017. Hendes efterfølger blev Ulf Kristersson.

Ved riksdagsvalget i 2018 gik partiet yderligere tilbage idet man havnede på 19,8 % af stemmerne, dvs. under den psykologisk vigtige 20 %-grænse. Tabet af 14 mandater blev dog udlignet af mandatgevinster for Centerpartiet og Kristdemokraterna, så den hårfine mandatbalance mellem den borgerlige blok og den socialdemokratisk ledede blok førte til et langstrakt spil om regeringsmagten, som imidlertid til sidst blev vundet af Socialdemokraterna, så Stefan Löfven kunne fortsætte som statsminister.

Før valget i september 2022 tyder meningsmålingerne i marts på en beskeden fremgang for Moderaterna. Håbene om igen at komme til at danne regering knytter sig dog primært til muligheden for at komme i dialog med Sverigedemokraterna om dette partis parlamentariske støtte til en borgerlig regering af Moderaterna, Kristdemokraterna og evt. Liberalerna (hvis dette parti klarer spærregrænsen på 4 %).

Eksterne links:

Partiets hjemmeside findes her: www.moderaterna.se

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig