Ungarn. Parti fra Budapest. Udsigt over floden Var mod slottet i Buda.
Ungarn. I maj 1849 måtte kejser Frans Josef anmode Rusland om bistand til at nedkæmpe de ungarske oprørere. Disse frihedskæmpere, honvéd, fik hjælp af polske frivillige. De havde også sympatisører i Tyskland, som det fremgår af dette farvelagte tyske litografi, der øverst viser ungarere i kamp med russiske forposter og nederst den ungarske afvisning af et østrigsk angreb på Komárom. Men i øvrigt var de henvist til at kæmpe alene mod overmagten, og den 13. august valgte den ungarske general Arthúr Görgey bevidst at kapitulere over for russerne for derved at tilføje Frans Josef den sidste ydmygelse.
Ungarn. Imre Nagy, Ungarns ministerpræsident under Den Ungarske Opstand 1956. Han havde allerede været ekskluderet af kommunistpartiet et par gange, senest i 1955, da han også havde været ministerpræsident. Han støttede opstanden året efter og blev atter regeringsleder. Efter den fejlslagne opstand skjulte han sig på den jugoslaviske ambassade, som deporterede ham til Rumænien, der igen udleverede ham til Ungarn, hvor han blev henrettet i 1958. Fotografi fra ca. 1956.
Ungarn er en republik i Centraleuropa. Ungarn er et bjergfattigt og frugtbart land, der omfatter den centrale del af Donaudalen.
Det ungarske lavland har gennem tiderne været et naturligt mål for asiatiske rytternomader. Fra steppen syd for Ural kom magyarerne, som i dag udgør mere end 90 procent af befolkningen. Efter et påtvunget medlemskab af Østblokken blev Ungarn i 1999 optaget i NATO, og i 2004 i EU.
Ungarn består især af sletteland med lave bjerge mod nord. Lavlandet, der udgøres af Det Karpatiske Bassin, består af sletterne Ungarske Slette (Alföld) i Øst- og Sydøstungarn og Kisalföld i nordvest. Det sydvestlige Ungarn, Transdanubien, er svagt kuperet. Kun Nordungarn er bjergrigt. Ungarn har et tempereret fastlandsklima. Den Ungarske Slette har de største ekstremer; vinteren er kold og blæsende, mens sommeren er tør, varm og med hyppige tordenbyger. Læs mere om Ungarns geografi, klima, befolkning, erhverv, infrastruktur og energi.
I 1949 blev Ungarn udråbt til folkerepublik, og der blev indledt en tvangskollektivisering. Efter Stalins død i 1953 kom der en kort periode med en politisk og økonomisk opblødning. Forsøg på at gennemføre en vidtgående demokratisering samt Ungarns udtræden af Warszawapagten og genindføre flerpartisystemet udløste den 4. november 1956 en sovjetisk ledet militær indgriben. Læs mere om Ungarns forhistorie eller Ungarns tidlige historie og samtidshistorie.
Ungarns officielle sprog er ungarsk, men der tales også en række minoritetssprog i landet. Ungarerne blev kristnet i 900-tallet. Efter Reformationen bredte protestantismen sig i de osmanniske områder, men den romerskkatolske kirke forblev dominerende. Læs mere om Ungarns sprog og Ungarns religion.
Republikkens forfatning er fra 1989. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingens 386 medlemmer, som vælges for fire år ved almindelige valg. Det ungarske partisystem er todelt, hvilket kommer til udtryk i en grundlæggende modsætning i opfattelsen af, hvordan Ungarn skal indpasses i Europa. Der er en national linje og en liberal-vesteuropæisk-orienteret linje. Læs mere om Ungarns nationalflag, Ungarns forfatning, Ungarns politiske partier, Ungarns retssystem og Ungarns militær.
Den økonomiske omstilling i Ungarn medførte i de første år efter 1989 en sænkning af levestandarden, som var endnu mere drastisk end i Polen og Tjekkiet. Vendepunktet kom i 1994, da arbejdsløsheden begyndte at falde, og de sociale udgifter (ekskl. udgifterne til sundhedsvæsenet) øgedes til 32,3 procent af BNP, hvilket var mere end i noget andet postkommunistisk land. Læs mere om Ungarns sociale forhold og Ungarns sundhedsforhold.
Ungarn havde fra sidst i 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi, og selvom Ungarn var godt forberedt, blev den egentlige overgang til markedsøkonomi i 1991 besværlig. Eksporten fik problemer pga. bortfaldet af markederne inden for COMECON og krigen i Jugoslavien, mens den indenlandske efterspørgsel faldt efter høje prisstigninger, offentlige besparelser og svigtende investeringer. Læs mere om Ungarns økonomi.
Fra 2. Verdenskrig til 1990 var uddannelse i Ungarn stærkt sovjetisk påvirket, men herefter blev decentralisering og valgfrihed nøgleord i de følgende års reformer af uddannelsessystemet, der har ti års skolepligt for 6-16-årige. Censuren ophævedes i 1988, året før kommunismens fald, og først i 1997 opgav staten sit fjernsynsmonopol. Læs mere om Ungarns uddannelsessystem, Ungarns biblioteksvæsen og Ungarns massemedier.
Indkaldte italienske bygmestre og billedkunstnere førte renæssancen til Ungarn under Matthias Corvinus i 1400-tallet. Efter landets deling i 1538 udvikledes renæssancen i den nordvestlige del under habsburgerne, mens islamisk kunst prægede den midterste del under osmannisk herredømme, som det ses af to moskéer i Pécs, de tyrkiske bade i Budapest og minareten i Eger. Barokken kom først til Ungarn i 1700-tallet. Læs mere om billedkunst og arkitektur, litteratur, teater, dans og film i Ungarn.
Ungarns køkken forbindes umiddelbart med krydderiet paprika, selvom både dette og tomat er relativt sene indslag i ungarsk madkultur. Paprika krydrer den kendte ungarske salami samt nationalretterne gulyás (oksekødssuppe) og pörkölt, ragouter af okse, kalv eller fjerkræ. Ungarn er desuden et historisk vigtigt vinland. Læs mere om Ungarns køkken og Ungarns vine.
_2015-02.jpg){kind=link}
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.