Faktaboks

Etymologi
Ungarns primære etniske gruppe, magyarerne, er kilde til både det vestlige og ungarske landenavn. Da magyarerne i begyndelsen af 800-tallet ankom til Østeuropa, var de organiseret i et stammeforbund af ti stammer, og de fik dermed det tyrkiske navn on ogur, som betyder 'ti stammer'. Dette blev via oldslavisk ongur, ungur til middelalderlatin (h)ungarus, og herfra stammer landets navn på en række moderne vestlige sprog, fx engelsk Hungary, fransk Hongrie. Det ungarske navn for landet, Magyarorszag betyder 'magyarernes land'.
Officielt navn
Magyarország
Dansk navn
Ungarn
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Budapest
Indbyggertal
9,73 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
91 260 km²
Indbyggere pr. km²
107 (2019)
Officielt/officielle sprog
ungarsk (officielt) 99,6 %, engelsk 16 %, tysk 11,2 %, russisk 1,6 %, rumænsk 1,3 %, fransk 1,2 %, andre 4,2 % (2011); Summen er højere end 100 %, da de adspurgte kunne angive mere end et svar. Ungarsk er dog modersmål for 98,9 % af befolkningen.
Religion
romerskkatolske 37,2 %, ingen 18,2 %, calvinister 11,6 %, lutheranere 2,2 %, græskkatolske 1,8 %, intet svar 27,2 %, andre 1,9 % (2011)
Nationaldag
Den 20. august fejres den dag i 1083, hvorpå kongen István 1. den Hellige blev kanoniseret og hans lig overført til det nuværende Budapest.
Statsoverhoved
Nationalforsamlingens formand, László Kövér, er indtil videre fungerende præsident (siden 10.2.2024) efter præsident Katalin Nováks tilbagetræden
Statsminister
premierminister Viktor Orbán (siden den 29. maj 2010)
Møntfod
forint
Symbol
Stefanskronen (kongekronen, som pave Sylvester 2. skænkede Ungarns første konge, István 1. den Hellige)
Valutakode
HUF
Nationalsang
Himnusz ('hymne')
Engelsk navn
Hungary
Uafhængighed
Den 16. november 1918 blev republikken Ungarn udråbt efter dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn var blevet opløst.
Befolkningssammensætning
ungarere 85,6 %, romaer 3,2 %, tyskere 1,9 %, andre 2,6 %, uspecificerede 14,1 % (2011)
BNP pr. indb.
94.814 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 71,6, kvinder 78,7 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,845 (2018)
Indeks for levevilkår, position
43 (2018)
Gini-koefficient
30,6 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
4,3 ton (2014)
Internetdomænenavn
.hu
Flag

Ungarn. Parti fra Budapest. Udsigt over floden Var mod slottet i Buda.

.
.
.

I maj 1849 måtte kejser Frans Josef anmode Rusland om bistand til at nedkæmpe de ungarske oprørere. Disse frihedskæmpere, honvéd, fik hjælp af polske frivillige. De havde også sympatisører i Tyskland, som det fremgår af dette farvelagte tyske litografi, der øverst viser ungarere i kamp med russiske forposter og nederst den ungarske afvisning af et østrigsk angreb på Komárom. Men i øvrigt var de henvist til at kæmpe alene mod overmagten, og den 13. august valgte den ungarske general Arthúr Görgey bevidst at kapitulere over for russerne for derved at tilføje Frans Josef den sidste ydmygelse.

.

Imre Nagy, Ungarns ministerpræsident under Den Ungarske Opstand 1956. Han havde allerede været ekskluderet af kommunistpartiet et par gange, senest i 1955, da han også havde været ministerpræsident. Han støttede opstanden året efter og blev atter regeringsleder. Efter den fejlslagne opstand skjulte han sig på den jugoslaviske ambassade, som deporterede ham til Rumænien, der igen udleverede ham til Ungarn, hvor han blev henrettet i 1958. Fotografi fra ca. 1956.

.

Ungarn er en republik i Centraleuropa. Ungarn er et bjergfattigt og frugtbart land, der omfatter den centrale del af Donaudalen.

Det ungarske lavland har gennem tiderne været et naturligt mål for asiatiske rytternomader. Fra steppen syd for Ural kom magyarerne, som i dag udgør mere end 90 procent af befolkningen. Efter et påtvunget medlemskab af Østblokken blev Ungarn i 1999 optaget i NATO, og i 2004 i EU.

Nationalflag

Farverne i Ungarns nationalflag, rød, hvid og grøn, stammer fra landets middelalderlige kongevåben, og sammenstillingen i en vandret trikolore har det franske flag som forbillede. Siden 1956 har flaget været uden våben i midten. Læs mere om Ungarns nationalflag.

Geografi

Ungarn består især af sletteland med lave bjerge mod nord. Lavlandet, der udgøres af Det Karpatiske Bassin, består af sletter: Den Ungarske Slette (Alföld) i Øst- og Sydøstungarn og Kisalföld i nordvest. Læs mere om Ungarns geografi.

Befolkning

Af de ca. 10 millioner indbyggere i Ungarn bor ca. 65 procent i storbyer, heraf 1,7 millioner alene i Budapest. Landet, der administrativt er opdelt i 19 omtrent lige store "amter" og Budapest, har en gennemsnitlig befolkningstæthed på 105 indbyggere pr. km2. Læs mere om Ungarns befolkning.

Sprog

Ungarns officielle sprog er ungarsk, men der tales også en række minoritetssprog i landet. Læs mere om sprog i Ungarn.

Religion

Ungarerne blev kristnet i 900-tallet. Efter Reformationen bredte protestantismen sig i de osmanniske områder, men den romerskkatolske kirke forblev dominerende. Læs mere religion i Ungarn.

Forfatning og politisk system

Republikkens forfatning er fra 1989. Den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingens 386 medlemmer, som vælges for fire år ved almindelige valg. Læs mere om Ungarns forfatning.

Politiske partier

Det ungarske partisystem er todelt, hvilket kommer til udtryk i en grundlæggende modsætning i opfattelsen af, hvordan Ungarn skal indpasses i Europa. Der er en national linje og en liberal-vesteuropæisk-orienteret linje. Læs mere om Ungarns politiske partier.

Økonomi

Ungarn havde fra sidst i 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi, og selvom Ungarn var godt forberedt, blev den egentlige overgang til markedsøkonomi i 1991 besværlig. Eksporten fik problemer pga. bortfaldet af markederne inden for COMECON og krigen i Jugoslavien, mens den indenlandske efterspørgsel faldt efter høje prisstigninger, offentlige besparelser og svigtende investeringer. Læs mere om Ungarns økonomi.

Sociale forhold

Den økonomiske omstilling i Ungarn medførte i de første år efter 1989 en sænkning af levestandarden, som var endnu mere drastisk end i Polen og Tjekkiet. Vendepunktet kom i 1994, da arbejdsløsheden begyndte at falde, og de sociale udgifter (ekskl. udgifterne til sundhedsvæsenet) øgedes til 32,3 procent af BNP, hvilket var mere end i noget andet postkommunistisk land. Læs mere om Ungarns sociale forhold.

Sundhedsforhold

Under det kommunistiske regime havde Ungarn et centralt styret og finansieret sundhedsvæsen. Fra 1990 er der sket en gradvis decentralisering og overgang til et forsikringssystem. Læs mere om Ungarns sundhedsforhold.

Retssystem

Efter at man ved forfatningsændringer i 1990'erne har genindført den private ejendomsret og planlagt at etablere en markedsøkonomi, er ændring af civilretten begyndt. Læs mere om Ungarns retssystem.

Militær

De væbnede styrker er (2006) på 32.300. Da Ungarn er en indlandsstat, har landet ingen flåde. Læs mere om Ungarns militær.

Uddannelse

Fra 2. Verdenskrig til 1990 var uddannelse i Ungarn stærkt sovjetisk påvirket, men herefter blev decentralisering og valgfrihed nøgleord i de følgende års reformer af uddannelsessystemet, der har ti års skolepligt for 6-16-årige. Læs mere om Ungarns uddannelsessystem.

Biblioteksvæsen

Ungarns Nationalbibliotek, Országos Széchényi Könyvtár, blev grundlagt i 1802 af grev Ferenc Széchényi, og Videnskabsakademiets Bibliotek fulgte i 1826; de er i dag landets betydeligste forskningsbiblioteker. Læs mere om Ungarns biblioteksvæsen.

Massemedier

Censuren ophævedes i 1988, året før kommunismens fald, og først i 1997 opgav staten sit fjernsynsmonopol. Læs mere om Ungarns massemedier.

Litteratur

Ungarsk litteratur var længe isoleret i europæisk sammenhæng og deltog ikke i den indbyrdes kulturelle udveksling. Denne omstændighed har skabt en bestandig konflikt mellem forkæmperne for en mere selvbevidst nationalfølelse og fortalere for en tilnærmelse til europæisk kultur. Læs mere om Ungarns litteratur.

Billedkunst og arkitektur

Indkaldte italienske bygmestre og billedkunstnere førte renæssancen til Ungarn under Matthias Corvinus i 1400-tallet. Efter landets deling i 1538 udvikledes renæssancen i den nordvestlige del under habsburgerne, mens islamisk kunst prægede den midterste del under osmannisk herredømme, som det ses af to moskéer i Pécs, de tyrkiske bade i Budapest og minareten i Eger. Barokken kom først til Ungarn i 1700-tallet. Læs mere om Ungarns billedkunst og arkitektur.

Teater

Ungarsk teater præges af brydningerne i landets historie, således i 1500-tallets pragtfulde jesuiterteater og reformatoriske skoledrama. Frem til 1700-tallet dominerede tyske teatre billedet, og først i 1790 dannedes et professionelt ungarsk ensemble. Læs mere om ungarsk teater.

Dans

I traditionel ungarsk dans ses indflydelse fra såvel Europa som Asien. Til de ældste danse hører kredsdanse udført af kvinder (karikázó), mandsdanse eller såkaldte par-springdanse (ugrós) og renæssancens improviserede mandsdanse, fx svinehyrdedans (kanásztánc), stokkedans (botoló) og sværddans (hajdútánc), som alle blev udført til sækkepibemusik. Læs mere om ungarsk dans.

Musik

Ungarns musikhistorie går tilbage til begyndelsen af 1000-tallet, da den gregorianske sang kom til landet med den vestlige kristendom. Manuskripter med melodinotationer viser dels nordfransk og frankisk, dels sydtysk indflydelse. Forbindelsen med Vesteuropa fik også betydning for den verdslige musik, bl.a. var franske trubadurer og tyske spillemænd populære. Læs mere om ungarsk musik.

Folkemusik

Til de ældste lag i nutidens ungarske folkemusik hører børnesange, rituelle nytårssange, regös, og improviserede klagesange. Endvidere strofiske folkesange, hvis væsentlige kendetegn er pentatonik, stort toneomfang, dalende melodistruktur og transposition af anden melodihalvdel til kvinten under; deres asiatiske oprindelse er tydelig, og nogle sange ligner regulære varianter af centralasiatiske, mongolske og kinesiske melodier. Læs mere om ungarsk folkemusik.

Film

Blandt de væsentlige ungarske film efter 2. Verdenskrig er Géza Radványis (1907-86) Et sted i Europa (1947), med manuskript af Béla Balázs, og Zoltán Fábris (1917-94) politisk kontroversielle Professor Hannibal (1956). Læs mere om ungarsk film.

Køkken

Ungarns køkken forbindes umiddelbart med krydderiet paprika, selvom både dette og tomat er relativt sene indslag i ungarsk madkultur. Paprika krydrer den kendte ungarske salami samt nationalretterne gulyás (oksekødssuppe) og pörkölt, ragouter af okse, kalv eller fjerkræ. Læs mere om Ungarns køkken.

Vin

Ungarn er et historisk vigtigt vinland, som med et beplantet areal på ca. 125.000 ha fremstiller ca. 6 millioner hektoliter vin om året, heraf 70% hvidvin (2000). Læs mere om Ungarns vine.

Historie

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig