Ungarn (Geografi)

Ungarn. Parti fra Budapest. Udsigt over floden Var mod slottet i Buda.

.

Hovedparten af Ungarn er lavland; hele 84 procent liggere lavere end 200 m over havets overfalde; blot 2 procent er højere end 400 m.

Lavlandet, der udgøres af Det Karpatiske Bassin, består af sletterne Ungarske Slette (Alföld) i Øst- og Sydøstungarn og Kisalföld i nordvest. Geologisk er sletterne dannet af nedbrydningsmateriale fra de omkransende bjerge, der er aflejret i det lavvandede Pannoniske Bassin, der opstod efter en landsænkning i Tertiær. Det sydvestlige Ungarn, Transdanubien, er svagt kuperet. Kun Nordungarn er bjergrigt; her når den højeste top i Mátrabjergene op i 1015 m, landets højeste punkt. De tre landskabstyper mødes i Donauknæet, dvs. hvor Donau (ungarsk Duna) slår et skarpt sving nord for Budapest og herefter udgør grænsen til Slovakiet. 417 km af Donau løber gennem Ungarn og danner sammen med Tisza (579 km) og et netværk af kanaler vigtige færdselsårer i landets transportsystem. Bjergene i vest består af granit, Bükkbjergene af kalksten, mens Mátrabjergene er af vulkansk oprindelse. Ungarn er stadig præget af vulkansk aktivitet; således har man fundet 500 mineralske kilder, som ofte udnyttes til kur- og friluftsbade. Desuden findes omkring 1200 søer, hvoriblandt den 595 km2 store Balaton er Centraleuropas største.

De store, frugtbare løss- og sandsletter var indtil midten af 1800-tallet fortrinsvis udlagt til græsning for får og kvæg, men pusztaen eller Ungarns prærie, som områderne også er kendt som, er nu stort set drænet og opdyrket. Dele af den oprindelige puszta er bevaret i naturparkerne Hortobágy og Bugac, der sammen med andre beskyttede naturområder udgør vigtige yngle- og rastepladser for vand- og vadefugle.

Klima

Ungarn har et tempereret fastlandsklima. Den Ungarske Slette har de største ekstremer; vinteren er kold og blæsende, mens sommeren er tør, varm og med hyppige tordenbyger. Budapestområdet har et regnfuldt forår, en gennemsnitstemperatur for juli på 21,7 °C og for januar på −1,2 °C samt en årlig nedbør på 560 mm. Solen skinner 1900-2500 timer om året, hvilket er blandt det højeste antal solskinstimer i Europa.

Befolkning

Af de ca. 10 mio. indbyggere bor ca. 65 procent i storbyer, heraf 1,7 mio. alene i Budapest. Landet, der administrativt er opdelt i 19 omtrent lige store "amter" og Budapest, har en gennemsnitlig befolkningstæthed på 105 indb. pr. km2. Pga. udvandring og en større dødelighed end fødselshyppighed er indbyggertallet svagt faldende. Ca. 5 mio. etniske ungarere lever uden for landets grænser; de fleste er endt uden for landet som følge af landafståelserne efter Trianontraktaten efter 1. Verdenskrig, andre er flygtet under opstanden i 1956. Der findes etniske mindretal, især i grænseområderne. Det største er romaer, hvoraf en del stadig er dårligt integreret i samfundet trods lovsikrede rettigheder. Ifølge folketællingen i 1990 er antallet af romaer ca. 142.000, hvoraf de fleste lever i den nordøstlige del af landet. Desuden findes der ca. 31.000 tyskere.

Erhverv

Den økonomiske liberalisering begyndte tidligere i Ungarn end i de øvrige østeuropæiske lande, men omstillingen var ikke smertefri og blev fulgt af inflation, arbejdsløshed og høje skatter. Tab af det store, sikre marked i det tidligere Sovjetunionen har krævet, at nye markeder skulle erobres. Men på trods heraf er vilkårene bedre i Ungarn end i de øvrige forhenværende østlande. Inflationen er faldet drastisk, og de udenlandske investeringer er stigende; bl.a. har en del multinationale bil- og elektronikfirmaer etableret produktion i Ungarn. Trods en langsom start i privatiseringsprocessen er 80 procent af landets tidligere statsvirksomheder blevet privatiseret. 80 procent af landets eksport går til EU (2005).

Industrien er koncentreret i Budapest og de større byer som Miskolc og Debrecen med produktion af maskiner, biler, busser, tog og tekstiler. Ligeledes er der en betydelig kemisk industri og medicinalindustri samt fremstilling af levnedsmidler. Industriproduktionen bidrager med ca. 27 procent til landets BNP, og ca. 45 procent af produktionen eksporteres; eksport af maskineri og teknisk udstyr er stærkt stigende. Minedriften har faldende betydning og foregår fortrinsvis i Mecsekbjergene i Sydungarn (kul, uran), Vértesbjergene nord for Budapest (brunkul til fremstilling af cement og aluminium) og Bakonybjergene nord for Balaton (bauxit, mangan, brunkul).

Landbruget bidrager med 4 procent til BNP, og stadig flere brug bliver private; i 2000 er 55 procent private, ca. 20 procent kooperativer, og resten drives af produktionsselskaber. Majs og hvede, solsikker, grøntsager, sukkerroer, tobak og vin samt frugt som æbler og abrikoser er blandt de vigtigste afgrøder, som tilsammen udgør halvdelen af værdien af produktionen; dertil kommer dyrkningen af spansk peber i landets sydøstlige dele. Den animalske produktion er fortrinsvis baseret på kvæg, svin og fjerkræ. Skovbruget har stigende betydning, bl.a. som følge af nyplantninger; omkring 2000 er ca. 20 procent af landet skovdækket, hvoraf 70 procent udnyttes. Ca. 37 mio. turister besøger årlig Ungarn. Budapest tiltrækker hovedparten, dernæst Balatonsøen.

Infrastruktur

Flod- og kanaltransport udgør i dag kun 4 procent og har til stadighed mistet betydning i forhold til transport på jernbane og især på veje, hvor 50 procent af fragttransporten foregår. Ungarn er blevet ramt af krigene i det tidligere Jugoslavien, bl.a. fordi Donau var blokeret indtil 2000. Jernbanenettet er veludbygget med næsten 7900 km spor og har ca. 1/3 af landets godstrafik. Vejnettet udbygges, og der satses på at få de forholdsvis mindre udviklede områder (uden for Budapest og Nordvestungarn) mere effektivt forbundet. Landet har 581 km motorveje, og der satses på en tredobling i de kommende år, især med forbindelser til Rumænien, Ukraine og Kroatien. Budapest er landets transportmæssige knudepunkt, og al flytrafik går over den internationale lufthavn Ferihegy; der er ingen indenrigs flytrafik.

Energi

Ca. halvdelen af landets energiforsyning importeres, hovedsagelig fra nabolandene mod øst. 7,5 procent af energiforbruget dækkes af kul og brunkul; de mest af dækkes af naturgas, olie og af kernekraft, der produceres på kraftværket i Paks. Den udbredte anvendelse af kul og brunkul samt et produktionsapparat fra Sovjettiden og efterladenskaber fra sovjetisk militær har medført en betydelig forurening, og der investeres store summer i bekæmpelse af den. Fx er det samlede energiforbrug faldet det sidste årti som følge af nedlæggelse af en del tung, energikrævende industri. Landet forsynes i stigende grad med naturgas, som importeres fra Rusland, og i dag er 3,5 mio. husstande tilsluttet gasnettet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig