Hovedparten af Ungarn er lavland; hele 84 procent liggere lavere end 200 m over havets overfalde; blot 2 procent er højere end 400 m.
Lavlandet, der udgøres af Det Karpatiske Bassin, består af sletterne Ungarske Slette (Alföld) i Øst- og Sydøstungarn og Kisalföld i nordvest. Geologisk er sletterne dannet af nedbrydningsmateriale fra de omkransende bjerge, der er aflejret i det lavvandede Pannoniske Bassin, der opstod efter en landsænkning i Tertiær. Det sydvestlige Ungarn, Transdanubien, er svagt kuperet. Kun Nordungarn er bjergrigt; her når den højeste top i Mátrabjergene op i 1015 m, landets højeste punkt. De tre landskabstyper mødes i Donauknæet, dvs. hvor Donau (ungarsk Duna) slår et skarpt sving nord for Budapest og herefter udgør grænsen til Slovakiet. 417 km af Donau løber gennem Ungarn og danner sammen med Tisza (579 km) og et netværk af kanaler vigtige færdselsårer i landets transportsystem. Bjergene i vest består af granit, Bükkbjergene af kalksten, mens Mátrabjergene er af vulkansk oprindelse. Ungarn er stadig præget af vulkansk aktivitet; således har man fundet 500 mineralske kilder, som ofte udnyttes til kur- og friluftsbade. Desuden findes omkring 1200 søer, hvoriblandt den 595 km2 store Balaton er Centraleuropas største.
De store, frugtbare løss- og sandsletter var indtil midten af 1800-tallet fortrinsvis udlagt til græsning for får og kvæg, men pusztaen eller Ungarns prærie, som områderne også er kendt som, er nu stort set drænet og opdyrket. Dele af den oprindelige puszta er bevaret i naturparkerne Hortobágy og Bugac, der sammen med andre beskyttede naturområder udgør vigtige yngle- og rastepladser for vand- og vadefugle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.