Ungarn (Køkken), Ungarns køkken forbindes umiddelbart med krydderiet paprika, selvom både dette og tomat er relativt sene indslag i ungarsk madkultur. Paprika krydrer den kendte ungarske salami samt nationalretterne gulyás (oksekødssuppe) og pörkölt, ragouter af okse, kalv eller fjerkræ. I disse og andre gryderetter indgår desuden peberfrugt, tomat, røget flæsk, syrnet fløde og milde løgsorter. Krebs, gedde, karpe og sandart er basis for fiskekøkkenet. En særlig stamme af sandart, fogas, fra Balatonsøen er en specialitet. Foie gras fra gås er basis for en stor eksport.

Ungarn har en fin konditoritradition, bl.a. kan nævnes palacsinta, pandekager med fyld af valnød, rosin og rom.

Læs mere om Ungarn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig