Ungarn (Musik - Folkemusik)

Ungarn (Musik – Folkemusik), Til de ældste lag i nutidens ungarske folkemusik hører børnesange, rituelle nytårssange, regös, og improviserede klagesange. Endvidere strofiske folkesange, hvis væsentlige kendetegn er pentatonik, stort toneomfang, dalende melodistruktur og transposition af anden melodihalvdel til kvinten under; deres asiatiske oprindelse er tydelig, og nogle sange ligner regulære varianter af centralasiatiske, mongolske og kinesiske melodier. En nyere type viser indflydelse fra gregoriansk sang, vesteuropæisk middelaldermusik og nabolandenes folkesang. Den folkelige kunstsang magyar nóta hviler på dur/mol-systemet. I instrumentalmusikken ses gammel tradition nu kun på landet, hvor hyrder og bønder spiller på fløjte, skalmeje, sækkepibe og citer. Ungarske landsbymusikanter danner ofte duo, fx klarinet/drejelire eller violin/hakkebræt. Sigøjnerne har en trio med to violiner og cello, i Siebenbürgen en speciel duo med violin og trommebasviolinen gardon. Sigøjnerorkestret, der grundlæggende består af to violiner, kontrabas og hakkebræt, kan suppleres med fx bratsch, cello og klarinet.