ØMU

Den Økonomiske og Monetære Union. Den første euroseddelserie, som består af syv sedler, illustrerer stilarterne i den europæiske arkitekturs historie. Vinduer og porte, der symboliserer samarbejde og åbenhed, er afbildet på sedlernes forside; på bagsiden ses broer som et billede på kommunikation mellem de europæiske folk og mellem Europa og resten af verden. Sedlerne, som fremstilles i de enkelte eurolande, er ens, uanset hvor de trykkes; eurosedler og -mønter kom i omløb 1.1.2002.

.

Henning Christophersen blev i 1985 EF-kommissær for budget og personale. Som næstformand spillede han en vigtig rolle i Kommissionen under franskmanden Jacques Delors' ledelse. 1989-95 var Christophersen ansvarlig for økonomiske og finansielle anliggender. Billedet er taget i EU-Kommissionens kontor i København i 1990.

.

Den Økonomiske og Monetære Union er navnet på EU’s finans- og pengepolitiske samarbejde. EU har som mål, at alle medlemslande skal blive fulde medlemmer af ØMU'en.

Faktaboks

også kendt som:

Den Økonomiske og Monetære Union

Fuld deltagelse i ØMU'en

For at kvalificere sig til fuld deltagelse i ØMU'en skal et EU-land opfylde en række såkaldte konvergenskrav mht. inflation, rente, valutakurs og offentlige finanser. Disse krav levede 11 ud af EU's daværende 15 medlemmer op til i 1999. For Grækenland skete det 1. januar 2001. Disse 12 lande har siden ført en fælles pengepolitik og haft en fælles valuta, euro, som styres af Den Europæiske Centralbank, ECB, hvis primære målsætning er at sikre prisstabilitet i medlemslandene.

Nationale budgetter

For at sikre budgetdisciplin i ØMU'en har man indført den såkaldte Stabilitets- og vækstpagt, som lægger bånd på medlemslandenes budgetunderskud. I Stabilitets- og vækstpagtens regelsæt indgår, at landene forpligtiger sig til at begrænse det offentlige budgetunderskud til mindre end 3% af bruttonationalproduktet (BNP), og et lands offentlige gæld må ikke overstige 60% af BNP.

Tager et medlemsland ikke de fornødne skridt, kan landet pålægges en sanktion i form af en rentefri deponering eller en bod. Især Portugal, Grækenland og Italien, men til tider også Tyskland og Frankrig har haft svært ved at overholde kravene. Der er dog endnu ikke iværksat sanktioner i den anledning.

Danmark uden for ØMU

Danmark deltager sammen med Sverige og Storbritannien ikke i ØMU'en. Danmark har dog valgt at føre fastkurspolitik i forhold til euroen baseret på den såkaldte ERM II-aftale, som er et valutaarrangement for EU-medlemslande, der ikke deltager i fuldt ud i ØMU. ERM II er en forkortelse for Exchange Rate Mechanism II.

Frem mod ØMU'en

Gennemførelsen af ØMU'en i 1999 var slutstenen på en lang proces i den europæiske økonomiske integration. Tanken om et fælles valutasystem med samme møntfod opstod for første gang i slutningen af 1960'erne, og en skitse til dens trinvise indførelse frem til 1980 blev i 1970 udformet i den såkaldte Wernerplan (opkaldt efter Luxembourgs daværende statsminister, Pierre Werner (1913-2002)). Den store ustabilitet i det internationale konjunkturforløb og forskelle i de enkelte europæiske landes reaktioner umuliggjorde dog herefter en gennemførelse af planen.

1969-72 blev Slangesamarbejdet oprettet i stedet, som dog hurtigt blev ustabilt og som brød sammen med Frankrigs, Storbritanniens og Italiens udtræden dette samarbejde i 1975.

EMS'en

Som erstatning blev EMS'en, Det Europæiske Monetære System, oprettet i 1978-79 mellem otte af de ni daværende EF-medlemslande. Den deraf følgende stabilisering af de indbyrdes valutakurser, men især vedtagelsen af programmet for EU's indre marked i 1985 satte på ny gang i ambitionerne om at indføre en fælles valuta, som havde ligget i dvale siden Wernerplanen.

På baggrund af en rapport i 1989 fra en ekspertgruppe ledet af den daværende formand for EU-Kommissionen, Jacques Delors, blev EU-landene på en regeringskonference enige om at gennemføre Maastrichttraktaten, hvoraf det fremgår, at en fælles valuta skulle indføres senest 1. januar 1999 af de lande, som opfyldte de økonomiske adgangsbetingelser. Der herskede længe tvivl om, hvilket navn den fælles valuta skulle have, men i 1995 blev betegnelsen euro vedtaget på Det Europæiske Råds møde.

I løbet af 1992-93 kom EMS'en efter Tysklands genforening ud i alvorlige samarbejdsproblemer som følge af forskelle i konjunkturudviklingen hos deltagerne og et kraftigt spekulativt pres mod flere valutaer. Det skete ikke mindst på grund af, at kapitalbevægelserne var blevet helt frigivet. De offentlige budgetunderskud voksede samtidig voldsomt under et økonomisk tilbageslag, og der opstod tvivl om, hvorvidt et fælles valutasystem med samme møntfod kunne realiseres for en større deltagerkreds selv inden for den relativt lange frist, der var fastsat i Maastrichttraktaten.

Læs mere i Den Store Danske

  • Euro - den fælles møntfod
  • ECB - Den Europæiske centralbank
  • EMS - Det Europæiske Monetære System

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig