Faktaboks

Roskilde Domkirke
Sogn
Roskilde Domsogn
Provsti
Roskilde Domprovsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Roskilde Kommune

Roskilde Domkirke er Danmarks betydeligste kirkebygning, både i arkitektonisk sammenhæng og som historisk monument, idet kirken afspejler Danmarks historie fra middelalderen til i dag. Roskilde Domkirke er samtidig byen Roskildes vartegn.

På resterne af først en trækirke og siden to frådstenskirker — den ældste opført ca. 1030 for Knud 2. den Stores søster Estrid og ca. 1080 efterfulgt af biskop Svend Nordmands treskibede bygning — påbegyndtes den nuværende kirke, efter al sandsynlighed i 1170'erne, for biskop Absalon; den var ligesom sin umiddelbare forgænger indviet til Sankt Lucius.

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO-konventionens verdensarvsliste. Samme år åbnedes et domkirkemuseum i Riddersalen over Helligtrekongers Kapel.

Roskilde Domkirke set fra vest.

.

Den nuværende Roskilde Domkirke

Kirken er en treskibet teglstensbygning fra overgangstiden mellem romansk og gotisk stil, opført med inspiration fra flere nordfranske katedraler. Østpartiet med koromgang i to etager blev bygget først; et større tværskib blev påbegyndt, men ændredes til to korte korsarme i flugt med sideskibene og koromgangen. Kirken blev hærget af brande i 1282 og 1443.

Roskilde Domkirke.

.

Tårnene

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke tårne og indgang.

Roskilde Domkirke
Af .

De to tårne i vest opførtes i 1300-tallet, sydtårnet i begyndelsen, nordtårnet i slutningen af århundredet, men de fik først deres karakteristiske spir under Christian 4. (1636).

Indgangen mod vest mellem de to tårne, Kongeporten, fik i 1635 en rigt udsmykket renæssanceportal, ligeledes bekostet af Christian 4.; den blev i 1871 flyttet til Holmens Kirke i København og erstattet af den nuværende, beskedent udformede portal, der i 2010 blev forsynet med bronzedøre af Peter Brandes. Tagrytteren over korsskæringen, Margretespiret, er oprindelig fra ca. 1415, men er fornyet flere gange, de seneste efter en brand i 1968 samt i 1999.

Domkirkens ydre

Domkirkens ydre er præget af de mange tilbygninger, der i tidens løb har forandret nord- og sydsidens oprindelige form; anvendelse af røde teglsten ligesom til kirken har dog skabt en vis sammenhæng.

Fra gotisk tid er Kapitelhuset (1200-1400-tallet), Oluf Mortensens Våbenhus fra ca. 1440 og Helligtrekongers Kapel (Christian 1.'s Kapel) fra 1464.

Fra renæssancen stammer Christian 4.s Kapel (1612-42) af Lorenz van Steenwinckel og Hans van Steenwinckel d.y., mens Frederik 5.s Kapel (1774-1778) af C.F. Harsdorff er i nyklassicisme, fuldført 1825 af C.F. Hansen.

Kirkens indre

Roskilde Domkirke

I Roskilde Domkirke findes dette sengotiske ur med mekaniske figurer fra ca. 1500; det er opsat på sydvæggen oven for hovedportalen i kirkens tårnafsnit. Hver hele time stejler hesten, Skt. Georg (Skt. Jørgen) hæver sit sværd, og dragen udstøder et hyl. Kirsten Kimer virrer med hovedet, hvorefter Per Døver slår timeslag på den store klokke øverst. Tre gange i timen slår Kirsten Kimer kvarterslag på den lille klokke.

Roskilde Domkirke
Af .

Kirkens indre fremstår som et højt, helstøbt rum, overhvælvet fra begyndelsen og i store træk uændret.

Som gravkirke for det danske kongehus rummer den begravelser for bl.a. Margrete 1. og Christian 1. samt alle danske konger og dronninger (med undtagelse af Caroline Mathilde) siden 1536.

Dronning Margretes sarkofag står midt i koret og var oprindelig synlig fra skibet, andre gravmæler og sarkofager er placeret i højkoret, i kapellerne og i flere krypter.

Udsmykning og inventar i kirken

I kirken findes kalkmalerier fra forskellige perioder; de ældste er fra ca. 1250, mens udsmykningen af Helligtrekongers Kapel er fra 1460'erne, af Sankt Birgittes Kapel fra 1511.

porten til Roskilde Domkirke
Porten til Roskilde Domkirke
porten til Roskilde Domkirke
Licens: CC BY SA 3.0

Altertavlen i Roskilde Domkirke

Den nuværende store trefløjede altertavle er et fornemt skåret renæssancearbejde med talrige bemalede og forgyldte figurer, udført i Antwerpen ca. 1560. Den blev opstillet foran Margretes sarkofag, der flankeres af to rækker kannikestole fra 1420, smykket med ca. 50 relieffer, der viser scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Altertæppe m.m. er udført 1975-1977 af væveren Anna Thommesen.

Orglet

Orglet fra 1554 er udført af Hermann Raphaëlis (senere ombygget); tårnurværket er fra 1741, og et urværk fra 1884 driver nu de mekanisk bevægelige figurer af Sankt Jørgen med dragen, Kirsten Kimer og Per Døver fra ca. 1500.

Opbygningen af Roskilde Domkirke

Planen (nedenfor) over Roskilde Domkirke viser placeringen af kapeller og tilbygninger (gennemgangen begynder i nordvest og følger kirken rundt).

I nordtårnets nederste etage blev Sankt Sigfreds Kapel oprettet 1405 af biskop Peder Jensen Lodehat og viet til den hellige Sigfred; foruden Frederik 4.s anden dronning, Anna Sophie, er medlemmer af adelsslægten Trolle begravet her.

Opbygningen af Roskilde Domkirke.

.

Bethlehems Kapel

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke. Denne lille skulptur er måske et forarbejde til Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Margrete fremstilles som en ung kvinde. Afstøbning af den originale buste af alabast, der ejes af Sankt Annen Museum i Lübeck.

Roskilde Domkirke
Af .
Roskilde Domkirke

Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke.

Roskilde Domkirke
Af .

I tårnrummet mod sydvest indstiftede Margrete 1. i 1411 et Bethlehems Kapel; senere blev det gravkapel for adelsfamilien Krag.

Kirkens vestportal fra 1635 blev i 1871 overført til Holmens Kirke i København og erstattet af den nuværende, beskedent udformede portal.

Almindelig adgang til kirken sker gennem det Sydvestre Våbenhus fra 1400-tallet, ombygget i 1672 og 1858.

Helligtrekongers Kapel eller Christian 1.s Kapel

Roskilde Domkirke. Helligtrekongers Kapel (Christian 1.s Kapel) med "Kongesøjlen".

.

Helligtrekongers Kapel eller Christian 1.s Kapel i to etager opførtes ca. 1460-64 for Christian 1. og blev indviet til Jomfru Maria, Anna og de hellige tre konger.

I nederste etage er Christian 1. og Dorothea begravet under gulvet, mens to store renæssancegravmæler er rejst for hhv. Christian 3. og Dorothea (udført 1569-1578 af Cornelis Floris) og Frederik 2. og Sophie (udført 1594-1598 af Gert van Egen).

Kapellet er rigt smykket med kalkmalerier af Helligtrekongersmesteren. De fire hvælvinger støttes af en poleret granitsøjle midt i rummet, hvorpå højden på en række danske konger og udenlandske fyrster er markeret. Christian 1.s højde stammer formentlig fra 1580’erne, Peter den Stores fra hans besøg i 1716; efter 1887 er alle mål blevet anført efter måling på stedet.

Den såkaldte Riddersal på øverste etage var mødesal for et broderskab, indstiftet af Christian 1.; her er nu indrettet domkirkemuseum.

Frederik 5.s Kapel

Frederik 5.s Kapel dominerer kirkens sydside, opført som en kuppeldækket centralbygning i nyklassicisme.

De centrale monumenter er Frederik 5.s sarkofag (udført 1769-1789 af Johs. Wiedewelt) og Louises sarkofag (udført 1767-1789 af C.F. Stanley). Kapellet rummer tillige Christian 6.s sarkofag (af Johs. Wiedewelt, 1768) og kister for bl.a. Juliane Marie, Sophie Magdalene, Christian 7., Frederik 6. og Marie Sophie Frederikke, Christian 8. og Caroline Amalie samt Frederik 7.; flere kongelige er stedt til hvile i krypten under kapellet.

Kapitelhuset

Kapitelhuset på kirkens sydside påbegyndtes allerede omkring 1200 og forhøjedes med en etage ca. 1400 og senere.

Absalonbuen

Roskilde Domkirke

Absalonbuen, der forbinder Domkirken med Palæet, som tidligere var bispegården.

Roskilde Domkirke
Af .

Absalonbuen (ca. 1210) mod øst udgør en passage mellem domkirkens koromgang og Palæet; i koromgangen findes bl.a. gravstenen for biskop Peder Jensen Lodehat (død 1416).

Kannikekoret

I Kannikekoret blev Margrete 1. i 1423 bisat i en sarkofag, der nu står bag den senere opstillede altertavle.

Højkoret

Højkoret blev i slutningen af 1600-tallet taget i brug som kongelig begravelsesplads. Her står de rigt skulptursmykkede gravmæler for Christian 5. og Charlotte Amalie og for Frederik 4. og Louise samt det senmiddelalderlige (tomme) gravmæle for Valdemar Atterdags søn, hertug Christoffer, med hans legemsstore figur i alabast.

I tre af højkorets piller er indmuret knogler, der tilskrives Knud den Stores søster Estrid, Svend Estridsen og biskop Vilhelm; på den fjerde ses et kalkmaleri af Harald Blåtand, men murpillen rummer ingen knogler, og hans grav er ikke fundet. I krypten under højkoret er en række kongebørn begravet.

Oluf Mortensens Våbenhus

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke set fra nord. Her ses Oluf Mortensens Våbenhus til venstre og Christian 4.s Kapel til højre.

Roskilde Domkirke
Af .

På domkirkens nordside findes Oluf Mortensens Våbenhus, et hovedværk i dansk gotik, opført for biskoppen ca. 1440.

Christian 4.s Kapel

Roskilde Domkirke

Gravkapellet, Christian 4. lod opføre 1614-1615 på nordsiden af Roskilde Domkirke (opmålingstegning fra ca. 1895 af I. Martin Petersen; Nationalmuseet).

Roskilde Domkirke
Af /Nationalmuseet, Danmark.

Det store Christian 4.s Kapel blev opført i 1612-1642 i renæssancestil. Facaden mod nord har en fornem sandstensudsmykning, og åbningen mod kirken har pragtfulde smedejernsgitre af Caspar Fincke.

I kapellet står Christian 4.s, Anna Cathrines og den udvalgte prins Christians kister samt Frederik 3.s og Sophie Amalies polerede kobbersarkofager. Loft og vægge blev i midten af 1800-tallet udsmykket med bl.a. Wilhelm Marstrands to store malerier med scener fra Christian 4.s liv; bronzestatuen af kongen er udført af Bertel Thorvaldsen 1840.

Sankt Andreas’ Kapel

Sankt Andreas’ Kapel er fra ca. 1395, indstiftet som begravelseskapel for slægten Lunge.

Sankt Birgittes Kapel

Sankt Birgittes Kapel blev indstiftet ca. 1470 af biskop Oluf Mortensen, der også er begravet her; en rig kalkmaleriudsmykning, der ligesom den i Andreas’ Kapel stammer fra omkring 1511, er bevaret.

Det Nordvestre Våbenhus fra ca. 1470 fungerer nu som forhal til Christian 9.s Kapel, opført 1917-1924 med Andreas Clemmensen som arkitekt. Her er Christian 9.s og Louises dobbeltsarkofag (med skulpturer af Edvard Eriksen) samt sarkofager for Frederik 8. og Louise og Christian 10. og Alexandrine; i krypten hviler bl.a. kejserinde Dagmar.

Frederik 9.s Begravelsesplads

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke set fra Palæets gård.

Roskilde Domkirke
Af .
Roskilde Domkirke

Christian 9.s Kapel ligger mod nordvest, og kapellets tag har kuppel.

Roskilde Domkirke
Af .

Frederik 9.s Begravelsesplads, indviet 1985, er en åben, ottekantet bygning fritstående ved Christian 9.s Kapel, tegnet af Vilhelm Wohlert samt Inger og Johannes Exner og med bronzeport af Sven Havsteen-Mikkelsen; i et lukket gravrum under jorden står Frederik 9.s sarkofag.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer (1)

skrev Lucas Cardholm

hvor gammel er porten til roskilde domkirke?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig