Frederik 9. var konge af Danmark 1947-1972. Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine, gift i 1935 med prinsesse Ingrid af Sverige; far til Margrethe 2., Benedikte og Anne-Marie.
Som kronprins gennemgik Frederik Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral.
Frederik elskede tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet; som aktiv roer i Studenternes Roklub gennem mange år stiftede han ligeledes mange varige venskaber.
Efter at Christian 10. var blevet syg og svækket som følge af et styrt med sin hest i oktober 1942, fik Frederik en væsentlig rolle som politisk samlingspunkt. Han viste ved flere lejligheder stort politisk mod og vandt betydelig anerkendelse for sit danske sindelag og sin respekt for det parlamentariske system.
Ved Christian 10.'s død 20.4.1947 overtog Frederik 9. tronen. Det var bl.a. udtryk for en bred tillid til Frederik 9. og hans familie, at Tronfølgeloven i 1953 blev ændret, således at hans ældste datter kunne efterfølge ham.
I væremåde var Frederik 9. djærv og ligefrem. Han omgikkes jævne mennesker med naturlig venlighed og varme, og i hans regeringstid forsvandt den formelle stivhed, som havde præget faderens hof.
Kongen og hans hus blev derved et spejlbillede af den demokratiseringsproces og standsudjævning, som netop da prægede det danske samfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.