Margrethe 2. (dronning af Danmark)

Margrethe blev født på Amalienborg. Hun var ikke tronarving ved fødslen, men blev det 5. juni 1953, da den ny Tronfølgelov gav mulighed for kvindelig arvefølge. Hendes officielle titel var nu tronfølgeren, prinsesse Margrethe. Hun har aldrig – trods en senere hyppigt udbredt misforståelse – været kronprinsesse. På sin 18-års fødselsdag blev Margrethe som tronfølger optaget i Statsrådet.

Margrethe gik i N. Zahles Skole i København, blev i 1959 student som privatist og gennemførte samme år gruppeføreruddannelsen i Kvindeligt Flyverkorps. Hun studerede i årene 1960-1965 ved universiteterne i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London; studierne gjaldt især politisk videnskab og arkæologi.

Dronningen blev udnævnt til æresdoktor ved University of Oxford i 1992 og ved Edinburgh University i 2000; samme år blev hun udnævnt til æresborger i City of London.

Den 10. juni 1967 blev hun gift med den franske diplomat grev Henri de Laborde de Monpezat (prins Henrik). Parret fik to sønner: kronprins Frederik (f. 1968) og prins Joachim (f. 1969). Prins Henrik døde den 13. februar 2018.

Ved Frederik 9.s død den 14. januar 1972 besteg Margrethe 2. tronen. Dronningen har videreført og udbygget den modernisering af monarkiet, som blev påbegyndt i Frederik 9.s regeringstid. Hendes regeringsstil er udadvendt, og kongehusets forhold til offentligheden er blevet mere åbent end tidligere.

Dronningen har lagt vægt på at kende og nå ud til alle dele af riget, og Færøerne og Grønland er yndede rejsemål på de årlige sommertogter med kongeskibet Dannebrog. Hun har desuden formået at give den traditionelle nytårstale i radio og tv et stærkt personligt indhold, hvilket sammen med hendes sikre og taktfulde offentlige fremtræden har bidraget til at styrke kongehusets popularitet.

Festlighederne omkring dronningens 25-års regeringsjubilæum i 1997 viste tydeligt den respekt og hengivenhed, som langt størstedelen af befolkningen føler for hende.

Amalienborg i København er kongefamiliens residens, mens Marselisborg Slot ved Aarhus bl.a. tjener som sommerbolig. Fredensborg Slot i Nordsjælland benyttes forår og efterår. Et mere privat tilholdssted fik dronning Margrethe og prins Henrik, da de i 1974 erhvervede vinslottet Château de Caïx i Cahors. Her dyrker hun en lyrisk abstrakt udtryksform i billeder, som er inspireret af naturoplevelser, af årstidernes, lysets og farvernes skiften.

Dronningen har virket som oversætter og gjort sig gældende kunstnerisk inden for forskellige genrer. Som tekstilkunstner har hun skabt messehageler til bl.a. Fredensborg Slotskirke (1976) og bispekåber til domkirkerne i Helsingør (1986), Haderslev (1987-1988), Viborg (1988) og Aarhus (1993-1995). Som tegner og grafiker har dronning Margrethe tegnet julemærket i 1970 og illustreret flere bøger, heriblandt J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre (1977) og det gamle heltedigt Bjarkemål (1982), (begge under pseudonymet Ingahild Grathmer), ligesom dronningen designede kostumerne til TV-Teatrets opførelse af Hyrdinden og Skorstensfejeren (1987).

Et af hendes største arbejder er scenografien til balletten Et Folkesagn (1991). Dronningens arbejder har siden 1988 været vist på flere udstillinger både i Danmark og i udlandet, fx på en udstilling i 2003 på Brandts Klædefabrik i Odense sammen med værker af prins Eugen; udstillingen blev året efter vist på Waldemarsudde i Stockholm.

Sammen med prins Henrik har hun oversat Simone de Beauvoirs Alle mennesker er dødelige (1981, under pseudonymet H.M. Vejerbjerg). Dronningen skrev manuskript og udførte découpager (en form for collager) til den animerede tv-kortfilm Snedronningen (2000) over H.C. Andersens eventyr.

Blandt hendes senere kunstneriske arbejder er illustrationer til en fælles bibel for Danmark, Færøerne og Grønland (2000) og til prins Henriks digtsamling Cantabile (2000) samt altertavlen i Skei Fjellkirke i Østre Gausdal, Norge (2001). I 2002 udkom Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger med découpager af dronningen.

• Danmarks kongehus
• kongerækken
• prins Henrik