Alexandrine

Faktaboks

Alexandrine

Auguste Alexandrine

Født
24. december 1879, det arvestorhertugelige palæ (Neustädtliches Palais) i Schwerin, Tyskland
Død
28. december 1952, Skt. Lukasstiftelsen i Hellerup

Alexandrine Fotografi fra 1930'erne.

.

Alexandrine var dansk dronning fra 1912, gift med kronprins Christian (senere kong Christian 10.) fra 1898.

Alexandrine var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin (1851-1897) og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. Hun var søster til den sidst regerende storhertug, Frederik Frans 4. (1882-1945). Alexandrine blev i 1898 gift med den senere kong Christian 10., og sammen fik de to sønner: kong Frederik 9. og arveprins Knud.

Hun var sin mand en loyal støtte, blandede sig ikke i politik, men var optaget af velgørenhedsarbejde og musik; hun oprettede bl.a. Dronningens Centralkomité af 1914, som skulle hjælpe familier i nød.

Da hun i 1947 blev enke ved Christian 10.s død, blev hun fortsat tituleret dronning og ikke enkedronning, således som det tidligere var ret etikette.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig