Lovisa Josefina Eugenia
Louise var en dansk dronning, der var gift med kong Frederik 8. Hun var datter af kong Karl 15. af Sverige og Norge og dronning Louise.
Louise blev dronning af Danmark i 1906. Hun var kun dronning i seks år, men hun var prinsesse i 18 år, kronprinsesse i 37 og enkedronning i 14.
Louise blev født på Stockholms Slot i 1851 som datter af kong Karl 15. af Sverige-Norge og Louise af Nederlandene. Louise var en del af den nye svenske kongeslægt Bernadotte.
Louise voksede op på slottet Drottningholm i Stockholm med nogle, for datiden meget nærværende og kærlige forældre. Hun fik i 1852 også en bror, prins Oscar, men han døde kun et år gammel. Louise var derfor reelt enebarn. Den daværende svenske tronfølgelov fra 1810 fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Sverige. Louise kunne som kvinde derfor ikke arve den svenske trone.
Louise blev af samtidige kilder beskrevet som forkælet, udadvendt og glad. Hun fik kælenavnet Sessan – den lille prinsesse.
Prinsesse Louise og den danske kronprins Frederik blev forlovet i 1868. Deres forlovelse var et politisk velovervejet projekt – et projekt om at forene Norden ved dynastiske forbindelser. I slutningen af 1800-tallet var der en bølge af skandinavisme, og et ægteskab mellem de to nordiske lande var derfor populært. Desuden ønskede man fra dansk side en prinsesse, som ikke var tysk.
Louise af Sverige og Norge og den senere Frederik 8. blev gift i kirken på Stockholm Slot den 28. juli 1869. Brylluppet blev fejret med danske, svenske og norske flag, så det lignede en nordisk unionsfest. Festen varede i dagevis og blev fejret i både Sverige og Danmark.
Kronprinsesse Louise fik ikke en nem start i Danmark. Hun så markant anderledes ud i forhold til sin svigerfamilie, og hun blev meget hurtigt til en prygelknabe. Svigerinderne, de danske prinsesser Alexandra og Dagmar, omtalte kronprinsesse Louise som stor, klodset og grov. Svigermoderen, dronning Louise (1817-1898), holdt sig heller ikke tilbage, og forholdet mellem de to blev meget anstrengt. Kronprinsesse Louise var rigtig nok høj, også højere end sin svigerfamilie, og har i deres selskab virket nærmest klodset. Hun er derfor også forvist til at sidde på stole eller sofaer på de fleste malerier eller officielle portrætter.
Måske på grund af det anstrengte forhold til svigerfamilien, trak kronprinsesse Louise sig til dels tilbage. Biografier og længere portrætter af Louise har manglet indtil for ganske nyligt. Var hun virkelig så uinteressant, at ingen gad at forholde sig til hende? Næppe, men hun har haft en svigerfamilie, der i grove træk mobbede hende og forviste hende til skyggerne. Der er i hvert fald et misforhold mellem ungdomsbeskrivelser af Louises fra Sverige og de lidet flatterende og nærmest ikke eksisterende beskrivelser af hende i danske kilder.
Som dronning var Louise velorienteret og politisk opdateret. Hun var i store træk afholdt i befolkningen for sit sociale engagement, velgørenhedsarbejde og pligtopfyldelse – selvom der til stadighed var kritiske røster fra venstrefløjen.
Sammen med sin mand, kong Frederik 8., tog hun på flere officielle besøg i udlandet, ligesom parret ofte rejste rundt i Danmark. Især kongeparrets rejse til Berlin lige efter tronbestigelsen i 1906 blev dækket af både danske og udenlandske journalister, og her blev både den nye konge og dronning rost for deres engagement. Der er blevet en del i især kong Frederik 8.s korte regeringsperiode og hans politiske ståsteder og velvillighed over for forandringer og modernitet i samfund i opbrud i starten af 1900-tallet.
Dronning Louise og kong Frederik 8. fik otte børn, heriblandt den senere kong Christian 10. og Carl, der blev konge af Norge under navnet Haakon 7.
Dronning Louises kastede sig over velgørenhed; her følte hun givetvis, at hun kunne gøre en forskel og sætte sit eget præg.
Kritikerne kaldte hende en hattedame. Især socialisterne mente, at der var et stort misforhold mellem de enorme mængder penge og privilegier, de kongelige havde, og så den ringe mængde tid og penge de rent faktisk brugte på trængende og velgørenhed. Selvom dronning Lovisa blev udsat for en del kritik af socialisterne, er det vigtigt at påpege, at filantropi kunne gøre en reel forskel i 1800-tallets Danmark. Dronning Louise finansierede, vel af mærke af egne midler, udsendelsen af sygeplejerske til De Vestindiske øer.
I 1908, mens Louise var dronning af Danmark valgte hun at opsige sit abonemt på Kristeligt Dagblad, der var Indre Missions talerør.
Under 1. Verdenskrig, da hun var enkedronning, sad hun sammen med frivillige på Amalienborg og syede til Røde Kors’ hospitaler for sårede soldater.
Det Kongelige Løsørefideikommis blev stiftet af dronning Louise i 1910. Formålet var at samle og sikre guld-, sølv- og andre værdigenstande:
”der ønskes bevarede i Vor Familie og derfor udelte skal overgaa fra Konge til Konge af vort Hus”.
Genstandene i et fideikommis kan kun nedarves i slægten og ejes ikke af den enkelte person. Smykkerne kan derfor ikke sælges eller pantsættes. Oprettelsen af Det Kongelige Løsørefideikommis har betydet, at vigtige samlinger af smykker, herunder dronning Louises store arv fra hendes hollandske, tyske, franske og svenske forfædre, har kunnet holdes samlet i kongehuset. Smykker herfra kan bruges af den siddende dronning og kan medbringes til udlandet for at bruges ved gallabegivenheder.
Dronning Louise var den sidste danske dronning, der bar titlen enkedronning. I sin enkestand fortsatte Louise sit velgørenhedsarbejde og tog sig af sine ugifte børn. Hun byggede 1915-1917 godset Egelund Slot og overlod det til sin yngste ugifte søn, prins Gustav (1877-1944).
Dronning Louise døde 20. marts 1926 på Amalienborg og blev begravet i Roskilde Domkirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.