Filantropi er privat velgørenhed, som ofte har en forbindelse til frivillig kristen næstekærlighed. Filantropiens hovedformål er samfundsforbedrende socialt arbejde, eksempelvis ved at hjælpe fattige børn og familier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet filantropi kommer af filo-, se -fil, og græsk anthropos 'menneske', dvs. 'menneskekærlighed'.

Filantropiens historie

Filantropi vandt indpas i den europæiske samfundsdebat sidst i 1700-tallet, især i den engelsktalende del af verden. Filantroper verden over oprettede talrige foreninger og organisationer med velgørende formål.

Fra sidste halvdel af 1800-tallet opstod store private fonde med almennyttige formål. Eksempelvis oprettede Grevinde Danner Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen i København (i dag kaldet Dannerhuset) og Kong Frederik den Syvendes StiftelseJægerspris slot, som blev et børnehjem for piger.

I Danmark er filantropi overvejende et historisk begreb, som hører til 1800-tallets historie om organiseret privat velgørenhed.

Filantropi i USA

I USA er filantropi et samlet begreb for den organiserede private velgørenhed og støtte til videnskab og kunst. Eksempler herpå er Ford Foundation, Andrew Carnegie Foundation og Rockefeller Foundation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig