tronfølge

Tronfølge, den i monarkier gældende ordning for videreførelse af værdigheden som statsoverhoved. Tronfølgen kan være valgt eller arvelig. I de fleste monarkier er tronfølgen arvelig, i Danmark siden 1660 ved enevældens indførelse.

Næsten overalt hviler den arvelige tronfølgeordning på linealprincippet, dvs. arvefølge i lige nedstigende linje, samt på førstefødselsretten, men den kan i øvrigt være enten agnatisk, dvs. at tronen alene kan arves på mandssiden, kognatisk, dvs. at tronen kan arves af både mænd og kvinder, eller blandet agnatisk-kognatisk, dvs. at kvinder kan arve tronen, men kun hvis der ikke inden for den enkelte linje er en mand. Blandet agnatisk-kognatisk arvefølge har været gældende i Danmark med Tronfølgeloven af 1953 indtil juni 2009, hvor kognatisk arvefølge blev vedtaget efter proceduren i Grundlovens § 88, se Danmarks Riges Grundlov.

Efter Tronfølgeloven arves tronen inden for kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Efterlader kongen eller den regerende dronning sig ingen børn, overgår tronen til dennes bror eller søster og i mangel heraf til den nærmeste sidelinje inden for den nævnte efterslægt. Kun børn født i et lovligt ægteskab, der er godkendt af kongen eller den regerende dronning, er arveberettigede til tronen.

Samtlige arveberettigede til den danske trone er fra 2012 kronprins Frederik og kronprinsparrets børn — prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingeparret prins Vincent og prinsesse Josephine. Herefter er prins Joachim og hans børn — prins Nikolai og prins Felix — som grevinde Alexandra er mor til, samt prins Henrik (ikke at forveksle med prinsgemalen af samme navn, der ikke har plads i tronfølgen) og prinsesse Athena, som prinsesse Marie er mor til. Endelig er prinsesse Benedikte og prinsesse Elisabeth.

Se også kongehus, Danmark - kongehuset og kongerækken.

Tronfølgeloven på retsinformation.dk