tronfølge

Næsten overalt hviler den arvelige tronfølgeordning på linealprincippet, dvs. arvefølge i lige nedstigende linje, samt på førstefødselsretten, men den kan i øvrigt være enten:

• agnatisk, dvs. at tronen alene kan arves på mandssiden
• kognatisk, dvs. at tronen kan arves af både mænd og kvinder
• blandet agnatisk-kognatisk, dvs. at kvinder kan arve tronen, men kun hvis der ikke inden for den enkelte linje er en mand.

Blandet agnatisk-kognatisk arvefølge har været gældende i Danmark med Tronfølgeloven af 1953 indtil juni 2009, hvor kognatisk arvefølge blev vedtaget efter proceduren i Grundlovens § 88, se Danmarks Riges Grundlov.

Efter tronfølgeloven arves tronen inden for kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Efterlader kongen eller den regerende dronning sig ingen børn, overgår tronen til dennes bror eller søster og i mangel heraf til den nærmeste sidelinje inden for den nævnte efterslægt. Kun børn født i et lovligt ægteskab, der er godkendt af kongen eller den regerende dronning, er arveberettigede til tronen.

Samtlige arveberettigede til den danske trone er fra 2018 kronprins Frederik og kronprinsparrets børn — prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingeparret prins Vincent og prinsesse Josephine. Herefter er prins Joachim og hans børn — grev Nikolai og grev Felix — som grevinde Alexandra er mor til, samt grev Henrik og komtesse Athena, som prinsesse Marie er mor til, samt prinsesse Benedikte.

• kongehus
• Danmarks kongehus
• kongerækken

• Tronfølgeloven på retsinformation.dk