Alexandra - grevinde

Faktaboks

Alexandra
født:
30. juni 1964

Alexandra og Joachim proklamerer deres forlovelse 31.5.1995. Parret mødtes, da prins Joachim 1993-94 arbejdede for A.P. Møller i Hongkong, hvor Alexandra, der er af britisk-kinesisk-østrigsk afstamning, var vicedirektør i et investeringsfirma. Prins Joachim har flere gange repræsenteret Danmark i udlandet som protektor for ulandsorganisationen CARE og i forbindelse med danske virksomheders salgsfremstød.

.

Alexandra. Grevinde Alexandra er protektor for en række selskaber og foreninger. Her er hun fotograferet under et besøg på Ungdommens Røde Kors' ferielejr i Mellerup i 2001.

.

Alexandra fotograferet 2006 med sønnerne Nikolai (tv.) og Felix.

.

Alexandra, opr. Alexandra Christina Manley, f. 30.6.1964, grevinde af Frederiksborg; tidligere prinsesse og 1995-2005 gift med prins Joachim; 2007-15 gift med fotograf Martin Jørgensen (f. 1978). Alexandra er født i Hongkong som datter af Richard Nigel Manley (1924-2010) og Christa Nowotny (f. 1933).

Hun studerede økonomi i Wien, Tokyo og London. Hun arbejdede fra 1986 som børsmægler og var 1993-95 vicedirektør i et førende managementfirma i Hongkong.

Sammen med prins Joachim har hun sønnerne Nikolai og Felix.

Efter indgåelse af sit andet ægteskab har Alexandra ikke længere titel af prinsesse og er trådt ud af kongehuset. Hun virker stadig som protektor for en række organisationer med velgørende og almennyttige formål, og hun modtager fortsat apanage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig