Kronprins Frederik

Kong Frederik 10. er overhoved for det danske kongehus. Her er han fotograferet under sin tale ved dronning Margrethe 2.s 50-års regentjubilæum i 2022.

Kronprins Frederik
Af /Ritzau Scanpix.

Danmarks kongehus er i videre forstand det regerende statsoverhoveds slægt, i snævrere forstand kredsen af nærtstående kongelige personer, der er underlagt særlige regler, som er fastsat i Kongelovens artikel 21.

I den udvidede betydning kan det nuværende danske kongehus af den glücksborgske linje gennem sidegrene og via kvindeled føres tilbage til Gorm den Gamle.

I snævrere betydning omfatter det den personkreds, som ifølge Tronfølgeloven af 27. marts 1953 er arveberettiget til tronen, dvs. Christian 10.s og dronning Alexandrines efterslægt, kvindelige såvel som mandlige, idet søn dog gik forud for datter indtil juni 2009 (se tronfølge).

Det nuværende danske kongehus

Det nuværende danske kongehus omfatter derfor kong Frederik 10., som er husets overhoved, og dennes gemalinde, dronning Mary, samt kongeparrets børn: kronprins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Dronning Margrethe 2. abdicerede til fordel for sin søn den 14. januar 2024, men vedbliver med at være del af kongehuset.

Desuden tilhører kongens yngre bror prins Joachim og hans fire børn, grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, samt dronning Margrethe II.s søster, prinsesse Benedikte, det danske kongehus.

Dronning Anne-Marie udtrådte ved sit ægteskab med kong Konstantin 2. af Grækenland af arvefølgen, og det samme gjaldt arveprins Knuds to sønner, som ved deres ægteskaber med borgerlige fik tillagt titel af greve af Rosenborg. Prins Nikolais og prins Felix' mor, Alexandra, grevinde af Frederiksborg, udtrådte af kongehuset ved sin borgerlige vielse i 2007.

Den kongelige familie

Den kongelige familie 2020: Prinsesse Benedikte, prinsesse Isabella, prins Vincent, kronprinsesse Mary, prinsesse Josephine, kronprins Frederik, prins Christian, Dronningen, komtesse Athena, prins Joachim, grev Henrik, prinsesse Marie, grev Felix og grev Nikolaj.

Den kongelige familie
Af /Kongehuset.

Arvefølgen

Kong Frederik 10. og hans familie
Kong Frederik 10. på Christiansborg Slots balkon i forbindelse med tronskiftet den 14. januar 2024. Kongen er på venstre side flankeret af nummer et og to i tronfølgen: kronprins Christian og prinsesse Isabella. Til højre prinsesse Josephine, der er nummer 4 i arvefølgen, og prins Vincent, der er nummer tre. Dronning Mary er ikke en del af arvefølgen.
Kong Frederik 10. og hans familie
Af /Kongehuset.

Arvefølgen til den danske trone efter kong Frederik 10. er således:

Nummer Navn
1 Kronprins Christian
2 Prinsesse Isabella
3 Prins Vincent
4 Prinsesse Josephine
5 Prins Joachim
6 Grev Nikolai
7 Grev Felix
8 Grev Henrik
9 Komtesse Athena
10 Prinsesse Benedikte

Sæde i Statsrådet

Tronfølgeren har fra sit fyldte 18. år sæde i Statsrådet og fører i tilfælde af regentens forfald forsædet. Såfremt både regenten og kronprinsen har forfald, er det praksis, at et andet medlem af kongehuset indsættes til som rigsforstander at føre regeringen.

Prins Christian i Statsrådet
Den 14. november 2023 deltog prins Christian i sit første Statsråd, efter at han var fyldt 18 år den 15. oktober samme år. Her ses prinsen sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, kronprins Frederik, dronning Margrethe 2. og statsminister Mette Frederiksen.
Af /Kongehuset.

Kongeloven

Kongehusets medlemmer er underkastet Kongelovens husordensbestemmelser, som bl.a. indebærer, at de ikke kan stilles for almindelige domstole, men udelukkende dømmes af kongehusets overhoved eller af, hvem denne indsætter dertil. Medlemmer af kongehuset kan ved lov tildeles apanage, ligesom der under ét bedes for dem i kirkerne.

Tiltaleformer

Titulaturer i det danske kongehus er gradueret i forhold til pladsen i arvefølgen. Kongen og hans dronning fører prædikat af majestæt. Hvis regenten som nu er en kvinde, fører prinsgemalen prædikat af kongelig højhed og tituleres prins af Danmark. Dronning Ingrid tituleredes også efter Frederik 9.s død majestæt. Dronning Margrethe 2. fortsætter ligeledes efter sin abdikation med at føre prædikatet majestæt.

Tronfølgeren med ægtefælle og børn tituleres ligesom sine søskende og disses ægtefæller kongelig højhed. Tronfølgeren benævnes kronprins og hans ægtefælle kronprinsesse af Danmark, mens øvrige arveberettigede kaldes prinser og prinsesser til Danmark.

Uden for denne kreds er titulaturen højhed med betegnelsen prins eller prinsesse af Danmark. Med mellemrum er også betegnelsen arveprins taget i brug, senest ved indførelsen af kvindelig arvefølge i 1953, hvorved Frederik 9.s bror, den hidtidige tronfølger, fik sin titel ændret til arveprins.

Kongehusets historie

Fra valgkongedømme til arvekongedømme

Med Enevoldsarveregeringsakten, der blev underskrevet den 10. januar 1661, indførte Frederik 3. arvekongedømmet til afløsning af det tidligere valgkongedømme. Maleri af Frederik 3. fra begyndelsen af 1650'erne af ukendt kunstner.

.

Det danske kongehus kan føres tilbage til Gorm den Gamle (begravet 958 i Jelling i Jylland) og hans søn Harald 1. Blåtand, der flyttede kongesædet til Sjælland. De to er de første konger, som med sikkerhed kan tids- og stedfæstes i forbindelse med en samling af Danmark. Kongedømmet var et valgkongedømme, der var begrænset til kongehuset, men ikke til mandslinjen. Således var Svend 2. Estridsen søstersøn til Knud 2. den Store. Kongehuset nåede et højdepunkt med Valdemarerne, hvor dets indflydelse strakte sig over størstedelen af Østersøområdet, og igen senere med dronning Margrete 1., der samlede Norden i Kalmarunionen.

Efter de direkte linjers uddøen valgtes i 1448 grev Christian af Oldenborg til dansk konge under navnet Christian 1. og desuden til hertug over Slesvig og greve af Holsten. Gennem seks generationer, heraf tre kvindeled, nedstammede han fra kongehuset. Hans direkte efterkommere, den oldenborgske linje, førte som konger siden valget af Frederik 1. i 1523 skiftevis navnet Christian og Frederik og regerede, indtil Frederik 7. døde barnløs i 1863. Frem til 1660/1661 eksisterede valgkongedømmet, men ved Enevoldsarveregeringsakten indførte Frederik 3. arvekongedømme for Danmark og Norge.

I Kongeloven reguleredes bl.a. kongehusets forhold, og disse paragraffer vedblev at være i kraft, efter at det konstitutionelle monarki blev indført under Frederik 7. ved Grundloven af 5. juni 1849.

Det konstitutionelle monarki

Prins Christian af Glücksborg, der i lige mandslinje nedstammede fra kongehuset, blev tronfølger ved Arvefølgeloven 1853, og efter Frederik 7.s død 1863 overtog han som Christian 9. og dermed den glücksborgske linje tronen i en for Danmark vanskelig periode.

Christian 9. – Europas svigerfar

Kong Christian 9. fik placeret fire af sine børn på europæiske troner, hvilket gav ophav til titlen som Europas svigerfar. Foto fra ca. 1868.

.

Christian 9. fik tilnavnet Europas svigerfar, idet hans datter Alexandra var gift med kong Edward 7. af England, hans datter Dagmar med kejser Aleksander 3. af Rusland og hans datter Thyra med hertug Ernst August af Cumberland (1845-1923. Da også Christians 9.s søn Vilhelm i 1863 var blevet græsk konge under navnet Georg 1., kunne en stor del af Europas kongehuse samles hos Christian 9. til familiesammenkomster på Fredensborg Slot. I 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge under navnet Haakon 7.

Frederik 8. efterfulgte i 1906 sin far som konge, men fik kun en kort regeringstid, idet han døde i 1912. Hans ældste søn, Christian 10., regerede indtil 1947 og indskrev sig i historien som den konge, der i 1920 red over grænsen til det genvundne Sønderjylland, og som det nationale samlingspunkt under Besættelsen 1940-1945.

Frederik 9.

Officielt portræt af kong Frederik 9., ca. 1960.

.

Hans ældste søn, Frederik 9., blev i 1935 gift med prinsesse Ingrid af Sverige, der var datter af kong Gustav 6. Adolf. Frederik 9. besteg tronen i 1947, og hans virke som konge styrkede det konstitutionelle monarki, idet han accepterede, at kongen var uden politisk magt. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser, står formelt i spidsen for regeringen og repræsenterer Danmark i udlandet. Kongehusets forståelse for disse forhold og kredsens nære kontakt til befolkningen har betydet, at dets position er stærkt grundfæstet.

Tronfølgeloven 1953

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev den glücksborgske linjes arveret senest fastslået, hvorefter tronen nedarves blandt Christian 10.'s efterkommere. Efter loven gik sønner forud for døtre, men hvis der ingen sønner var, nedarvedes tronen til den ældste datter. Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, der – trods en senere hyppigt udbredt misforståelse – aldrig har haft titel af kronprinsesse, kunne derfor under navnet dronning Margrethe 2. efter sin fars død i 1972 overtage tronen som den første kvinde, siden Margrete 1. døde i 1412.

Ændring af Tronfølgeloven i 2009

Prins Henrik, tonfølgeren prinsesse Margrethe og prins Frederik
Prins Henrik og tronfølgeren, prinsesse Margrethe, viser den næsten nyfødte prins Frederik frem i juli 1968.
Prins Henrik, tonfølgeren prinsesse Margrethe og prins Frederik
Af /Ritzau Scanpix.

I 2009 blev Tronfølgeloven ændret, således tronen kan nedarves til både sønner og døtre.

Dronning Margrethe 2.s familie

Dronning Margrethe 2. var regent igennem 52 år. Den 14. januar 2024 abdicerede hun og overlod tronen til sin søn, kong Frederik 10.

.

Dronning Margrethe 2., der 10. juni 1967 blev gift med Henrik, prins af Danmark, født greve Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, overtog tronen 14. januar 1972.

Parrets ældste søn er kong Frederik 10., gift 14. maj 2004 med Mary Elizabeth Donaldson, dronning Mary; parret har børnene kronprins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kongens yngre bror er prins Joachim, gift 1995 med Alexandra Christina Manley, prinsesse Alexandra, nu grevinde af Frederiksborg. Parret blev skilt i 2005. I ægteskabet er der to sønner, grev Nikolai og grev Felix. Prins Joachim giftede sig 24. maj 2008 med Marie Agathe Odile Cavallier, prinsesse Marie; parret har børnene grev Henrik og komtesse Athena.

Dronning Margrethe 2. har to søstre, prinsesse Benedikte, der var gift med Richard, Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og dronning Anne-Marie, der er gift med ekskong Konstantin 2. af Grækenland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Peter E. Christensen

Billedet med diagrammet over “Den Glücksborgske slægt” er forældet, for både kronprins Frederik og prins Joachim har fået flere børn, siden diagrammet blev lavet. Derudover er prins Joachim blevet gift med prinsesse Marie (i 2008), hvilket også mangler i diagrammet.

svarede Peter E. Christensen

Prins Henrik og prins Richard er døde. De står stadig som levende i diagrammet (dødsår mangler).

svarede Suzanne Rindom

Kære Peter E. Christensen
Det er korrekt, at enkelte oplysninger i diagrammet i billedet er forældede. Vi vil erstatte grafikken med et, hvor informationerne er opdateret. Men indtil videre får det lov til at ligge.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig