Abdikation, tronfrasigelse, bruges især om en regents eller fyrstes frivillige afgivelse af myndighed. Skønt en fyrste beklæder sin stilling på livstid, har han altid ret til at nedlægge kronen; kun i England kræves Parlamentets medvirken hertil. Det eneste kendte eksempel i Danmarkshistorien er Erik Lams frivillige tronfrasigelse i 1146.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet abdikation kommer af latin abdicatio, af abdicare 'frasige sig'.
Fra udlandet kendes bl.a. den britiske kong Edward 8.s abdikation i 1936 og de hollandske dronninger Wilhelminas og Julianas i 1948 hhv. 1980. Kejser Vilhelm 2. af Tyskland og kong Leopold 3. af Belgien er eksempler på, at abdikation er blevet påtvunget i hhv. 1918 og 1951.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.