Peder Jensen Lodehat var en dansk biskop. Af beskeden sjællandsk adel gjorde Lodehat karriere i dronning Margrete 1.s tjeneste.
I 1382 blev han biskop i Växjö i Sydsverige, men flyttede i 1386 til Århus, hvor han som biskop og rigsråd var med til at udpege dronningen til rigets "fuldmægtige formynder".
I 1395 blev han biskop af Roskilde og kaldtes rigskansler. Han deltog i de fleste store unionsmøder og beseglede i 1397 Kalmarunionsbrevet. Han ses i betydeligt omfang at have finansieret dronningens politik.
Lodehat benyttede også store midler til at opføre altre i sine domkirker, ligesom han ca. 1400 begyndte byggeriet af Gjorslev.
Efter dronningens død førte han hendes lig til Roskilde Domkirke, og i sine sidste år støttede han kong Erik 7. af Pommerns Slesvigpolitik.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.