Artikelstart
Christian 8., 18.9.1786-20.1.1848, konge af Danmark fra 1839. Som dansk prins og senere konge af Norge bar Christian 8. navnet Christian Frederik.
Han blev født i ægteskabet mellem arveprins Frederik (Frederik 6.s farbror) og arveprinsesse Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men det er almindeligt antaget, at faderen var arveprinsens adjudant, Frederik von Blücher (1760-1806).
Prins Christian var velbegavet og fik en fortrinlig uddannelse, der ved siden af den obligatoriske officersopdragelse gav ham stor indsigt i historie og litteratur og en humanistisk-æstetisk dannelse på højde med sin tid.
I 1806 ægtede han Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Parret fik i 1808 sønnen Frederik (7.), men ægteskabet opløstes to år senere pga. Charlotte Frederikkes utroskab med komponisten Édouard Du Puy.
Christian var kritisk over for Frederik 6.s alliancepolitik under krigen 1807-14, og det var baggrunden for hans ønske om at komme til Norge som statholder. Hans ønske blev opfyldt i april 1813, og fra Norge håbede Christian at kunne arbejde for en tilnærmelse til England.
Han opnåede hurtigt en stærk position i Norge, og efter Kielerfreden i 1814 støttede han de norske ønsker om selvstændighed. Han opgav at lade sig krone som arvekonge og lod sig 17.5.1814 vælge til konstitutionel konge af Norge.
Norges selvstændighed lod sig dog ikke opretholde over for de svenske krav. Christian tog ansvaret for at standse krigen med Sverige og abdicerede 10.10.1814.
Efter at være vendt hjem til Danmark ægtede Christian i 1815 Caroline Amalie af Augustenborg og blev samme år guvernør på Fyn. I 1831 blev han medlem af Gehejmestatsrådet, men var uden reel politisk indflydelse i Frederik 6.s levetid. Efter sin tilbagekomst foretog han også flere store udenlandsrejser, hvorunder han bl.a. indkøbte græske vaser og græske mønter til sine betydelige samlinger, som nu findes på Nationalmuseet.
Ved tronskiftet i 1839 knyttede den liberale opposition store forventninger til Christian 8. Han afviste imidlertid ønsker om en konstitution, men gennemførte betydelige administrative reformer 1840-41. Da den nationale konflikt i hertugdømmet Slesvig tog til, vanskeliggjordes hans stilling.
Christian 8. opfattede sig som hele monarkiets overhoved og blev derfor i nationale danske kredse opfattet som ubeslutsom. Da spørgsmålet om arvefølgen blev aktuelt, fastslog han i Det Åbne Brev af 8.7.1846, at Kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget Danmark og i hertugdømmet Slesvig. Han var klar over, at enevælden ikke kunne opretholdes, og da han døde i 1848, var en konstitutionel forfatning under forberedelse.
Med sin arbejdsomhed og brede orientering inden for kultur og samfund havde Christian 8. i sin regeringsperiode en direkte styrende indflydelse på den førte politik. Han formåede dog ikke at skabe tillid til sin person, og både oppositionen og det gamle systems tilhængere skuffedes. Den nationale konflikt mellem dansk og tysk hindrede afgørende hans bestræbelser for en trinvis modernisering af Helstaten.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.