konstitution

Artikelstart

Konstitution, ofte anvendt synonymt med forfatning, men oprindelig anvendt af den romerske statsmand og retsteoretiker Cicero som et politisk begreb i et forsøg på at overføre det græske politeia 'det politiske samfund' til romerske forhold.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konstitution kommer af latin constitutio 'indretning, ordning', af constituere 'ordne, fastsætte'.

Cicero beskrev en moderat og balanceret styreform, en republik med institutioner, der skulle sikre stabilitet, frihed og i særdeleshed retfærdighed; et samfund med begrænset regeringsmagt, baseret på en etos af selvkontrol og gensidige forpligtelser. Denne anvendelse af begrebet ophørte imidlertid med den romerske republiks fald.

Først i 1500- og 1600-t. dukkede begrebet igen op og blev udgangspunkt for de forfatningsidéer om begrænset regeringsmagt, der blev omsat i praksis i England, og som, inspireret af ikke mindst John Locke og Montesquieu, kom til at ligge til grund for den amerikanske konstitution — den første, der blev kaldt sådan.

I 1800-t. videreudvikledes teorier om konstitutioner under navnet konstitutionalisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig