Etos, det centrale begreb i antikkens moraltænkning sammen med arete (dyd). Med rødder tilbage til Heraklit gav Aristoteles begrebet en blivende plads i den filosofiske disciplin, der fik navnet etik (egl. 'karakterlære').
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet etos kommer af græsk ethos 'karakter, moral'.
Aristoteles anvendte også begrebet inden for retorikken om den personlighed, taleren udfolder i sin tale som et af de tre argumentationsmidler (se også patos og logos). Talerens etos er en samlet virkning af hans dyd og gode sæder (arete), hans viden (fronesis) og hans velvilje (eunoia). Helst ingen af disse tre faktorer bør dominere på de andres bekostning. Visse moderne politiske taler udgør her et interessant studiemateriale.
I retorikken brugte man efterhånden etos ikke blot på denne måde om talerens "etiske" udfoldelse, men også om karakteren af hans produkt: retstalen, deklamationen, den litterære karakterskildring. Herfra var der ikke langt til at bruge ordet om den poetiske form som sådan. Visse vers- og strofeformer tilkendte man således en specifik "etos" eller udtrykskarakter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.