Quintilian

Artikelstart

Quintilian, Marcus Fabius Quintilianus, ca. 35-ca. 98, romersk retoriker. Hans indflydelse på europæisk dannelseshistorie stikker dybere end selv Ciceros. Oldtidshistorikeren Th. Mommsen betegnede Quintilians hovedværk, Institutio oratoria (ca. 95 e.Kr., Opdragelse til veltalenhed), som en af de mest strålende frembringelser af den latinske litteratur. Quintilian fik hædersnavn af "Europas lærer". Kirkefaderen Cassiodorus udnævnte ham til doctor egregius ('fremragende læremester'); humanisterne (se humanisme), der som de første fremdrog hans værk i hel skikkelse (Poggio Bracciolini, 1416), benævnte deres tid som aetas Quintiliana ('Quintilians tidsalder'), således også Lorenzo Valla. Den store pædagog Vittorino da Feltre (1378-1446) kaldte man Quintilianus redivivus ('den genopstandne Quintilian'), og Luis Vives (1492-1540) fik tilnavnet Secundus Quintilianus ('den anden Quintilian'). Reformatorerne Luther og Melanchthon foretrak Quintilian for alle andre forfattere. For dansk skolevæsen fik han blivende betydning. Hans grundidé om sammenhængen mellem skabende kraft og sprogligt beredskab, vis ingenii et copia dicendi, der viderefører Ciceros tanke om enheden af viden og veltalenhed, sapientia et eloquentia, har sat sig spor i danskundervisningen.

Quintilian fik også betydning på andre områder, især inden for skuespilkunst og prædiken. Han plæderede for den gammelkendte sandhed, at det, der krænker øret, aldrig når ind til følelsen. Han mente, at talerne skulle tage ved lære af skuespillerne, og hans retorik fik selv en mægtig indflydelse på europæisk skuespilkunst. Herfra gik hans lære om stemmebehandling og kropssprog videre til prædikenen. Litteraturen som dannelsesgrundlag og fremførelseslæren blev behandlet i 10. og 11. bog af Institutio. De blev oversat til dansk af Jacob Baden 1776-77. Se også retorik og actio.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig