Det græske ord logos har et stort spektrum af betydninger, fra sprog generelt til fornuft, sætning, ord og tale. For Aristoteles vil logos i reglen sige et argument, altså en påstand der begrundes. Taleren kan ikke give logisk gyldige beviser, for retorikken udspilles i skiftende sociale rum.
Hvor filosofien forholder sig til et sandhedsbegreb, forholder retorikken sig til det sandsynlige, de gængse opfattelser i offentligheden (doxa). Aristoteles definerer retorikfaget som kunsten at finde de mest overbevisende elementer i en given sag.
Alle tre appelformer er bevismidler, men logos-appellen retter sig primært imod det, som tilhørerne opfatter som fornuftigt. Der findes ikke en ’en sand løsning’ på et politisk problem, så taleren må altid argumentere for, at hun har den bedste løsning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.