prædiken

Artikelstart

Prædiken, (afledt af lat. praedicare, se prædikat), offentlig forkyndelse af det kristne evangelium, som regel i form af en præsts udlægning af en bibeltekst i en gudstjeneste. Oprindelig var prædikenen beregnet til omvendelse af hedninger; i folkekirkelig sammenhæng forstås den i dag primært som en opbyggelse af menigheden ved tiltale, belæring og trøst. Især i den evangeliske kirke er prædikenen vigtig som gudstjenestens bærende midtpunkt. Den spiller en mindre central rolle i den romersk-katolske gudstjeneste, hvor en prædiken skal indgå i messen på søn- og helligdage.

Prædikenvirksomheden kræver både teologisk indsigt og retoriske evner, der formidles i den teologiske og praktiske præsteuddannelse (se homiletik). Prædikenen kan dog også varetages af lægfolk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig