Homiletik er teorien om prædikenen og den kristne forkyndelse. Den historiske homiletik beskæftiger sig med prædikenens forskellige udformninger i fortiden, den teologiske eller materielle homiletik med dens væsen som forkyndelse og udlægning af bibelske tekster. Endelig spørger den formelle eller empiriske homiletik efter prædikenens form, dens sprog, dens stilarter og kommunikationsformer. Denne sidste form for homiletik benytter sig også af retorikken, en tendens, der gør sig gældende både i oldkirken (Johannes Chrysostomos), i Reformationstiden (Melanchthon), i rationalismen (Chr. Bastholm: Den geistlige Talekonst, 1775) og i nutiden.

Over for denne mere modtagerorienterede homiletik står den teologiske homiletiske tradition, fx hos Martin Luther og Karl Barth, der ser prædikenen primært ud fra dens intention og krav på at være Guds ord. Denne klassiske modsætning mellem teologisk og retorisk homiletik søger man i dag at overvinde ved større opmærksomhed om prædikenens rituelle (gudstjenstlige) og narrative (fortællende) dimension.

Som led i den folkekirkelige præsteuddannelse aflagde teologiske kandidater tidligere en homiletisk prøve, men siden 1920 kræves kun deltagelse i Pastoralseminariets homiletiske undervisning med praktiske prædikenøvelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig