Johannes Chrysostomos, ca. 350-407, græsk teolog, en af den ortodokse kirkes tre kirkelærere. Hans græske tilnavn Chrysostomos 'Gyldenmund' blev tillagt ham i 500-t., fordi han havde ry som en letfattelig og blændende prædikant. Hans forfatterskab er det mest omfattende i den oldkristne græske litteratur.

Efter studier i retorik hos Libanios lod han sig døbe og fik undervisning i bibelsk teologi hos Diodor af Tarsos (se den antiochenske skole). Legenden fortæller, at han derpå tilbragte seks år i streng askese i bjergene øst for den romerske provinshovedstad Antiochia; de to sidste år opholdt han sig stort set uden søvn i en klippehule på bjerget Silpios. I 381-86 var han diakon, 386-97 præst i Antiochia og 397-404 Konstantinopels biskop.

Johannes virkede i en tid, da kristendommen i stat og kirke blev lagt i de rammer, der var fastlagt på koncilet i Nikæa 325. Han holdt nidkært øje med præsterne, kritiserede de riges og hoffets overforbrug og mæglede i storpolitiske kriser. Hans kollision med Alexandrias biskop Theofilos om et kirkeretsligt spørgsmål og ikke mindst hans kritik af sin tidligere velynder, kejserinde Eudoxia, førte til hans eksil i Armenien; han døde på vej til Georgien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig