Protagoras

Artikelstart

Protagoras, Protagoras fra Abdera (i Nordgrækenland) ca. 490-420 f.Kr., græsk sofist og intellektuel, der af Platon er fremstillet som en af Sokrates' mest respektable modstandere (i dialogerne Protagoras og Theaitetos). Han var aktiv i hele Grækenland, men må især have været anerkendt i Athen; han skal have været med til at udarbejde lovene for den athenske koloni Thurioi i Syditalien.

Protagoras brugte betegnelsen sofist om sig selv, fordi han mente, at han besad nogle kundskaber, hvormed han mod betaling kunne lære andre at organisere deres liv bedre både i det private og i det offentlige. Hovedmidlet hertil var at lære folk at kommunikere effektivt: Grammatik og retorik var nødvendige kundskaber, fordi der "om enhver sag gives to udsagn, der er hinanden modsatte", men det gælder om "at gøre den svagere sag til den stærkere". Denne relativisme var forenet med en erkendelsesteoretisk relativisme (homo mensura-sætningen), der på sin side muligvis var baseret på en opfattelse af den fysiske verden i stil med atomisternes: Verden er således indrettet, at den tillader flere forskellige sanseindtryk af det samme; det drejer sig derfor ikke om at finde sandheden, men om at give folk den overbevisning, der er mest fordelagtig for dem eller for én selv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig